Mike Zimmer giver et knastørt svar på, om han har behov for at se rookie-quarterback Kellen Mond i kamp i sidste spillerunde. Se videoen i denne artikel.

Endnu en skuffende Minnesota Vikings-sæson sluttede søndag nat med et klart nederlag til Green Bay Packers. Derfor har Vikings intet andet end æren at spille for i sidste spillerunde, hvor modstanderen hedder Chicago Bears.

Af den årsag kunne kampen mod Bears være en oplagt mulighed for at se rookie-quarterback Kellen Mond an i kamp. Det spørgsmål stillede en journalist til Vikings-cheftræner Mike Zimmer i kølvandet på nederlaget til Packers.

Mike Zimmers svarede iskoldt, at han ikke havde synderligt behov for at se Kellen Mond i kamp, fordi han ser den unge quarterback hver dag til træning.

Med sådan et svar kan vi konkludere tre ting: 1. Mike Zimmer ser ikke det store talent i Kellen Mond 2. Mike Zimmer er iskold og ligeglad. 3. Det er han især, fordi han nok godt ved, at han er færdig som cheftræner for Minnesota Vikings.