
En mindre skandale blev undgået, da en løgnagtig journalist forsøgte at score lidt hurtige penge.
Efter kampen mod New Orleans Saints bad en journalist i omklædningsrummet Minnesota Vikings tight end Kyle Rudolph om de handsker, som han havde på, da han kort forinden greb det vindende touchdown i Wild Card kampen.
Journalisten sagde at de skulle gives til et velgørende formål, og Kyle Rudolph gav ikke blot handskerne væk, men satte også sin autograf på dem i den gode sags tjeneste.
Journalisten havde dog ikke til hensigt, at give handskerne til velgørenhed, men var mere interesseret i at tjene lidt hurtige penge, for et par dage senere, dukkede handskerne op på auktionssitet EBay.
Men en potentielt dårlig historie blev lige pludselig til en positiv fell-good nyhed.
Køberne meldte sig nemlig på Twitter, og ville gerne ære det oprindelige formål.
Derfra gik det stærkt.
Tom Pelissero fra NFL Network kunne i går meddele, at køberen havde indsamlet over $10.000 dollars til et børnehospital








