Kyle Rudolph er lykkelig over at fortsætte sin tørn hos Minnesota Vikings.

Den 11. juni skrev Kyle Rudolph under på en kontraktforlængelse med Vikings på fire år. Nu fortæller den solide tight end om kontraktforhandlingerne og sin lettelse over at forblive i Minnesota:

– For første gang i min karriere var jeg usikker på min fremtid. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi (Vikings’ red.) er presset i forhold til lønloftet, og det har fået mig til at frygte, at jeg kunne ryge på porten, udtalte Kyle Rudolph til Albert Breer fra Sports Illustrated.

Kyle Rudolph har spillet 112 kampe for Minnesota Vikings, hvor det foreløbigt er blevet til 386 grebne bolde for 3.787 yards og 41 touchdowns. Således indleder Rudolph sin niende sæson i lilla, og det var vigtigt for den 29-årige spiller at fortsætte i Minnesota:

– Jeg føler mig ekstremt velsignet og privilegeret over at blive, sluttede Rudolph, som ligeledes understregede, at familien er glad og trives i Minnesota.

SKRIV ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her