
Dolphins siger farvel til quarterback Tua Tagovailoa, og det kommer med en rekordstor økonomisk “straf”.
Miami Dolphins har besluttet sig for at fritstille quarterback Tua Tagovailoa. Det betyder, at holdet skal sluge en rekordstor straf på lønloftet på 99 millioner dollars over de næste to år.
“Jeg har for nylig informeret Tua og hans agenter om, at vi vil gå i en ny retning på quarterback-positionen, og jeg vil fristille ham efter starten af det nye ligaår,” sagde Dolphins’ general manager Jon-Eric Sullivan i en udtalelse, der blev postet på Instagram mandag.
Det nye ligaår begynder officielt først på onsdag kl. 16 dansk tid, men allerede her mandag aften kl. 22 kan klubberne begynde at forhandle med free agents, der altså nu inkluderer endnu en quarterback.
Tagovailoa underskrev en gigantisk fire-årig kontrakt til 212,4 millioner dollars i juli 2024, men blev bænket sidste sæson til fordel for rookie Quinn Ewers efter at have kastet for 2.660 yards, 20 touchdowns og 15 interceptions i 14 kampe i grundspillet.
Den tidligere Alabama-stjerne har 54 millioner dollars garanteret for 2026 og kan underskrive med et andet NFL-hold for minimumslønnen på 1,2 millioner dollars, og så skal Dolphins dække resten.
Dolphins valgte Tagovailoa med pick nummer 5 i NFL Draften i 2002. Han viste tidligt lovende takter, men skader og hjernerystelser har hæmmet såvel hans udvikling som karriere.
Tua træder nu ind på et quarterback-marked, der inkluderer Malik Willis, Kyler Murray, Geno Smith og Kirk Cousins som de mest markante navne. Også Daniel Jones er en mulighed, selvom Colts har givet ham det såkaldte transition tag.
Læs også: Malik Willis – flop eller stjerne?
Læs også: Cardinals fritstiller Kyler Murray









Alligevel lidt vildt at Tua blev draftet som 4 årig 🙂
Citat:Dolphins valgte Tagovailoa med pick nummer 5 i NFL Draften i 2002
Comments are closed.