I sommers hentede Miami Dolphins Jordan Howard til solskinsstaten, hvor han skulle udgøre et 1-2 punch med Matt Breida. Men allerede efter fem kampe har Dolphins og Howard valgt at stoppe samarbejdet.

Jordan Howard nåede fem kampe, 33 yards, fire touchdowns og en reception for -3 yards som han fumblede. Han var tiltænkt en rolle som powerback som supplement til Matt Breida, som var den hurtige af de to.
Desværre fandt Howard og holdet aldrig rigtig en rytme, og nu har de valgt at stoppe samarbejdet efter en indbyrdes aftale.

Howard kom til Miami efter at have spillet sin rookiekontrakt færdig hos Bears, og her sikrede han sig en en to-årig kontrakt på $4,75 mio dollars, som alle var fuldt garanterede.

Læs også: NFL 101 – Waiver wire

Men Howard kan ikke selv vælge hold på nuværende tidspunkt. Spillere, der bliver fritstillet efter 3. november (trade deadline) skal alle igennem Waiveren, hvor de andre hold får lov at gøre krav på ham i rækkefølgen dårligste hold først, bedste hold sidst.

Læs også: Patriots henter receiverhjælp i trade med Dolphins