Mens Miami Dolphins’ forsvar blev rippet i free agency, så vendte bøtten pludselig, da de sikrede sig den tidligere Seahawks linebacker Jordyn Brooks.

Transfervinduet begyndte lidt barskt for Dolphins, da de mistede både Christian Wilkins til Raiders, den populære pass rusher Andrew Van Ginkel til Vikings, den unge safety Brandon Jones til Denver, og offensiv guard Robert Hunt til Panthers, inden piben fik en anden lyd med tilføjelsen af Brooks.

Dolphins hentede den stærke linebacker ind på en treårig kontrakt, der kan indbringe ham i alt 30 millioner dollars.

Brooks blev lidt overraskende for de fleste draft-eksperter valgt af Seahawks i første runde af 2020-draften, men har udviklet sig til både en dygtig linebacker i opdækningen og lidt af en tackle-maskine. Han satte holdrekord for Seahawks med flest tacklinger i en sæson i 2021 med 183 og har leveret over 100 tacklinger tre sæsoner i træk.

Brooks bliver tilføjet Dolphins’ forsvar sammen med en anden linebacker, Anthony Walker fra Cleveland, der begge blev hentet ind på førstedagen i det “ulovlige transfervindue”, hvor det ægte rent faktisk først åbner onsdag, så ingen aftaler indgået er officielle før onsdag kl. 17 dansk tid.

Dolphins har været presset af lønloftet og har været nødt til at fyre spillere for at komme under den tilladte grænse på onsdag, når NFL-året 2024 officielt begynder. Derfor har de også fristillet spillere som Jerome Baker og Emmanuel Ogbah

Læs også: Dolphins og Bills presset af lønloftet