En meget dårlig bane på Estadio Azteca har givet det værst tænkelige udfald. Mandagens kamp mellem Los Angeles Rams og Kansas City Chiefs flyttes fra Mexico City til Los Angeles.

Det er en økonomisk og imagemæssig katastrofe for NFL, og kan koste Mexico City yderligere muligheder for at være vært for NFL-kampe.

Men der var ikke noget at gøre. Banens beskaffenhed er så elendig, at det ikke var forsvarligt at gennemføre kampen.

NFLs ansvarlige for kampen i Mexico, spillerforeningen og den baneansvarlige på stadion gennemgik banen tirsdag, og tog den svære beslutning at flytte kampen til Los Angeles med seks dages varsel.

Implikationerne af dette er nærmest uoverskuelige.
– Over 75.000 fans har købt billet til kampen allerede
– Masser af fans har booket fly og hotel i Mexico City
– De to hold har planlagt alt omkring rejse og ophold
– LA Rams er i øjeblikket i Colorado for at højdetræne
– Der er investeret millioner af dollars allerede på og udenfor banen
– TV-selskabet ESPN har forberedt sig i otte måneder på kampen
– Og meget mere

Banen i Mexico City er blevet ødelagt af fodboldkampe (med en rund bold) og koncerter, der har efterladt den med store huller og en ujævn overflade.

Dette er vurderet så farligt for spillerne på de to mandskaber, at der ikke var nogen anden udvej end at flytte kampen.

Nedenstående er NFLs officielle udmelding: