Von Miller skulle lige bruge lidt tid på at falde til i sine nye omgivelser i Los Angeles. Men han har fundet formen på det helt rigtige tidspunkt.

I de seneste fem kampe har han lavet seks sacks og det er derfor en brandvarm Miller, der skal op mod de regerende Super Bowl mestre og den legendariske Tom Brady.

“Vi er ved at finde rytmen på det rigtige tidspunkt. Vi har gjort det samme, siden jeg kom til, og det er begyndt at virke.” siger Miller om sin tid hos Rams.

Men nu venter der en stor udfordring, når holdet på søndag tager imod NFCs 2. seedede hold, Tampa Bay Buccanneers.

“Det bliver hårdt og vi får brug for alle 11. Tom ser hele banen. Vi kender alle hans bedrifter i slutspillet. Han er utrolig. Så vi er nødt til at spille det bedste, vi kan, hvis vi skal have en chance. Men hvis vi gør det – så synes jeg, at vi har gode chancer.”

Miller har indtil nu i sin karriere sacked Tom Brady 7,5 gange.

Von Miller ligger nr. 2 på listen over sacks i NFL for aktive spillere med sine 115,5, men fører den reelt fordi Terrell Suggs ikke officielt er gået på pension endnu.

Nr.SpillerSacksÅr
1Terrell Suggs139,02003-2019
2Von Miller115,52011-2021
3Chandler Jones107,52012-2021
4Cameron Jordan107,02011-2021
5Justin Houston102,02011-2021
6J.J. Watt102,02011-2021
7Robert Quinn101,02011-2021
8Cameron Wake100,52009-2019
9Aaron Donald98,02014-2021
10Carlos Dunlap96,02010-2021