Philip Rivers er nu fortid i Los Angeles Chargers.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Philip Rivers og Los Angeles Chargers ville gå hver til sit i 2020.

Nu har Los Angeles Chargers meldt endegyldigt ud, at Philip Rivers ikke vender tilbage til sin 17. sæson med holdet.

Philip Rivers har udsendt en officiel udtalelse, hvori han takker Chargers’ ledelse for samarbejdet og deres fælles tid:

Los Angeles Chargers’ ejer Dean Spanos har også kun roser til overs for Philip Rivers. Spanos kalder bl.a. Rivers for “organisationens bankende hjerte og sjæl”. General Manager Tom Telesco vurderede også, at Philip Rivers stadigvæk har det, der skal til for at spille og gøre en forskel i NFL:

Philip Rivers har tørnet ud for Chargers-franchiset siden 2004. I 224 grundspilskampe som starter kastede Rivers for 59.271 yards, 397 touchdowns og 198 interceptions.

Det er endnu uvist, om den 38-årige Philip Rivers fortsætter sin aktive karriere i NFL.