NFL fortsætter med at afvikle kampe udenfor USA. Næste år vil der være topkamp i AFC, i Mexico.

De to tophold i AFC, New England Patriots og Oakland Raiders, skal mødes næste år. Ifølge John Sutcliffe fra ESPN, så vil kampen blive afholdt i Mexico City på Azetca Stadium.

I år var Oakland Raiders på besøg i Mexico, da de besejrede Houston Texans 27-20. Kampen blev plaget af, at en tilskuer flere gange pegede en læser mod spillerne på banen. Noget som især Texans’ quarterback Brock Osweiler var meget utilfreds med efter kampen.

Udover det spændende opgør mellem Patriots og Raiders i Mexico, så vil der også blive spillet fire kampe i London næste år. Her vil New Orleans Saints møde Miami Dolphins. Baltimore Ravens vil møde Jacksonville Jaguars. Minnesota Vikings møder Cleveland Browns, og til sidst møder Arizona Cardinals deres divisionsrival Los Angeles Rams.