Når NFLs kampprogram kommer ud senere på foråret, så planlægger ligaen igen kampe i den engelske hovedstad.

Men der hænger selvfølgelig et kæmpe “hvis” i luften på grund af coronavirus.

NFL har meldt ud, at de håber på at kunne genoptage traditionen med at spille kampe i London igen i 2021, dog afhænger den endelige beslutning naturligvis af, hvordan hele Corona-situationen ser ud i efteråret.

Det var planlagt, at der skulle fire spilles fire kampe i London sidste år, to på Wembley og to på Tottenham Hotspur Stadium, men de blev aflyst på grund af pandemien. Begge stadions har meldt sig klar til at være vært for en eller flere NFL-kampe, hvis de bliver gennemført i år.

NFL-boss Roger Goodell sagde for nylig, at ligaen planlægger, at spille internationale kampe i England i år, men satte ikke et antal kampe på, og sagde at det ville afhænge af en helt anden kamp, nemlig kampen mod Corona.

Kampene er tidligere blevet spillet i slut september, oktober og enkelte år også i start november, og Goodell sagde ikke noget om, hvornår kampene vil blive spillet, men det forventes at NFL planlægger mindst to kampe i London i oktober.

Også kampen i Mexico sidste blev aflyst, og her er Goodell heller ikke afvisende for, at der kunne være NFL-comeback i 2021.

”Vi kommer naturligvis til at holde tæt kontakt med vores partnere i Storbritannien og Mexico og vil sørge for, at vi gør det sikkert. Hvis vi på et eller andet tidspunkt ikke føler, ​​at vi kan udføre det sikkert, vil vi træffe den beslutning (at aflyse, red)”.

Sidste års annullering af de internationale kampe betød også, at det var det første gang siden 2007, at Wembley ikke var vært for mindst en NFL-kamp i grundspillet. Se hele listen med internationale kampe her.

NFL har ikke sat en endelig dato på udgivelsen af årets kampprogram, som plejer at udkomme i midt april. Sidste år blev det skubbet til maj, og det kunne også ske i år.

Uanset hvad, så sidder Gul Klud og LA Travel klar til at lave fede ture til London og USA, så snart programmet bliver offentliggjort… hvis altså Fru Corona tillader det.