Los Angeles Rams endte med at få deres anden sejr i træk, da de i London slog Cincinatti Bengals 24-10.

Efter Los Angeles Rams’ sejr over Bengals i London var Gul Klud på plads i omklædningsrummet, og her blev det blandt andet til en snak med startende safety Eric Weddle, der var glad for sejren, men også kunne se plads til forbedring.

Kan du sætte nogle ord på den defensive indsats?

-“Mand, to fejl i første halvleg og to fejl, man bare ikke kan lave, og stadig op til de sidste to drives har de 150 kasteyards og omkring 100 løbeyards. Derefter får de løse yards, der ikke betyder noget, så jeg er frustreret, vi gjorde det ikke helt færdigt. Vi stoppede dem, da det gjaldt, otte spil inden for de sidste ti yards og vi stopper dem, det er imponerende, men det er de små ting her og der, straffene og teknikdetaljer vi kan arbejde på, det er der, man bliver lidt frustreret som veteran, for jeg vil være suveræn. Jeg ved den slags ting kan komme tilbage og bide os i røven.

Lad os ikke underdrive. Sent i kampen trådte vi dem ikke på halsen, vi afsluttede det ikke. Det er det vi skal.”

Hvad skulle der ske efter 3-3 starten på sæsonen?

-“Du tager aldrig sejre for givet i denne liga. Alle ved, hvor vi var to.. to-en-halv-uge siden, ganske rigtigt, vi spillede ikke godt. Vi lod en kamp slippe mellem fingrene på os og vi spillede forfærdeligt mod Frisco. Vi spillede ikke godt… Jeg sagde bare til drengene, hey, hvis vi alle bare bliver lidt bedre, vi man ser på sig selv først, hør, vi er seks kampe inde i sæsonen, ikke?

Du vil aldrig starte for hurtigt i denne liga, og så rammer du en væg, vi mødte noget modstand tidligt i sæsonen, vi er kommet gennem det og finder rytmen. Det er hvad du vil i sidste ende alligevel, du vil spille det bedste football i november og december.”

Hvordan har en international tur hjulpet de nye spillere med at falde til?

-“Det er op til mig i sidste ende at få de nye spillere i bagkæden(Jalen Ramsey red.) integreret. Vi har fået lov til at hænge ud med i hinanden, bruge mere tid med hinanden, mere tid i møderummet, mere arbejde på banen, så det har været en god halvanden uge. Vi fløj ud fredag, fik en sejr der, færdiggjorde sejren i dag og kan gå ind til bye week 5-3.”

Hvad er fokus i jeres bye week efter to gode sejre mod Falcons og Bengals?

-Vi skal bare blive ved med at se indad, se på sig selv og hvordan man selv kan blive bedre. Så skal vi arbejde på teknik, de fundamentale elementer og kommunikationen, blive ved med at arbejde på det. Det vil altid bære frugt, når du spiller i nogle svære kampe.