Dallas Cowboys har gjort Trevon Diggs til en af ligaens bedst betalte cornerbacks. Diggs har fået en fem-årig forlængelse, som kan indbringe ham op til $97 millioner dollars.

Cowboys ved at NFL er en kasteliga. Derfor er det også vigtigt at kunne dække op for kastet. Det har de valgt at vise ved at give holdets cornerback Trevon Diggs en fem-årig forlængelse, som kan ende med at koste holdet næsten Dkk 700 millioner danske kroner.

Diggs har været en alt-eller-intet spiller siden han kom ind i ligaen i anden runde af 2020-draften. Enten er han blevet slået dybt og har tilladt et touchdown, ellers har han intercepted bolden.

Det afspejler sig bedste i hans 2021-sæson, hvor han var tæt på at slå rekorden for fleste interceptions med sine 11 styks, hvilket også var nok til at give ham hans første All-Pro udnævnelse og en tur på pro bowl-holdet.

Læs også: Jerry Jones lukker ikke døren for Zeke

Men det var samtidig den sæson, hvor Diggs tillod flest yards af alle cornerbacks (1.068 yards) og hvor en gennemsnitlig reception gav modstanderen over 18 yards.

Cowboys har dog valgt at tro på den unge cornerback, som skal spille for Americas Team frem til og med 2028-sæsonen.

De $97 millioner dollars sender Diggs op som ligaens fjerdedyreste cornerback kun overgået af Marlon Humphrey hos Ravens, Marshon Lattimore hos Saints og Denzel Ward hos Browns.