
Baltimore Ravens fortsætter med at investere i sit forsvar. Senest har de forlænget aftalen med den erfarne cornerback Chidobe Awuzie.
Forud for 2025-sæsonen hentede Baltimore Ravens den nu 30-årige cornerback Chidobe Awuzie til for at styrke bredden i deres bagerste forsvarsgeledder.
Chidobe Awuzie overraskede imidlertid alt og alle, og han endte med at spille sig ind som fast starter på den ene yderside af Ravens’ forsvar modsat supertalentet Nate Wiggins.
Nu bliver Awuzie belønnet med en etårig kontraktforlængelse, som kan løbe op i godt 33 millioner danske kroner ($5 mio.).
I sin første og hidtil eneste sæson for Ravens leverede Chidobe Awuzie 43 tacklinger og syv direkte kasteforsvar. Ifølge Pro Football Focus var han den 15. bedst spillende cornerback i opdækningen i NFL i fjor.
Chidobe Awuzie blev oprindeligt valgt i anden runde af 2017-draften, og han står i dag noteret for 108 kampe i NFL for henholdsvis Dallas Cowboys, Cincinnati Bengals, Tennessee Titans og Baltimore Ravens.








