Køb NFL GamePass
Forside Kontraktforlængelse Browns belønner Delpit med ny kontrakt

Browns belønner Delpit med ny kontrakt

0

Cleveland Browns og Grant Delpit er nået til enighed om en treårig kontraktforlængelse.

Jim Schwartz’ forsvar har været altafgørende for, at Cleveland Browns byder sig til i kampen om de eftertragtede slutspilspladser. Nu belønner Browns én af de bærende spillere på forsvaret med en lukrativ kontraktforlængelse.

Det drejer sig om safety Grant Delpit, som har skrevet under på en ny treårig kontrakt, som potentielt indbringer ham i omegnen af 250 millioner danske kroner. Kontrakten er sammensat således, at Delpit er garanteret at modtage ca. 160 millioner kroner, mens resten af lønkronerne er bundet op på hans præstationer på banen.

Prøv NFL GamePass gratis

Cleveland Browns valgte oprindeligt Grant Delpit i anden runde af 2020-draften, efter at han udmærkede sig for LSU i college-rækkerne. I år har Delpit fået sit endegyldige gennembrud i NFL, hvor han har leveret flest tacklinger (74) for Browns’ forsvar.