NaVorro Bowman bliver på den amerikanske vestkyst. Linebackeren har underskrevet en et-årig kontrakt med Oakland Raiders.

Det er ikke kun Andreas Knappe, der i dag har fundet en (ny) arbejdsgiver i NFL. Linebacker NaVorro Bowman, der for nogle dage siden blev fritstillet af San Francisco 49ers efter mange års tro tjeneste, har sat sin signatur på en et-årig aftale til $3 millioner med Oakland Raiders.


Dermed bliver Bowman på den amerikanske vestkyst i ‘the Bay Area.’ Oakland blev også hurtigt rapporteret som favoritten til at lande den mangeårige 49ers-profil af familiære årsager, da Bowman og hans familie på den måde ikke skulle rive teltpælene op og flytte andetsteds på amerikanske fastland.
https://twitter.com/RAIDERS/status/920047284619943936
“Han er en veteran. Vi er glade for at have ham,” siger Raiders’ cheftræner, Jack Del Rio, om forsvarsstyrmanden.
Bowman er ikke på det samme All-Pro niveau som for en lille håndfuld år siden. En alvorlig skade og alderen har sat sit aftryk på linebackerens spil, men med hans erfaring og kompromisløse spillestil vil han uden tvivl kunne forbedre Raiders’ dårlige linebacker-gruppe.