Den Super Bowl vi aldrig fik!

Brady mod Brees. Det var den Super Bowl, vi aldrig fik. Men nu får vi kampen. Og så endda to gange. Årligt.

Brady’s skifte til Bucs betyder nemlig også to gange Brady vs. Brees og to gange Brady vs. Matt Ryan. Hvert år. Det er henholdsvis opgøret mellem to af sin generations bedste quarterbacks og en Super Bowl LI-revanche.

Det er i sig selv virkelig fedt at se frem til, og det har helt sikkert også haft noget at sige, at Brady jagter at måle sig mod de bedste. I al sin tid i AFC East har Brady ikke fået megen modstand fra de andre holds quarterbacks i divisionen. Mark Sanchez, Ryan Fitzpatrick, Chad Pennington, Chad Henne. Ja, det er jo ikke ligefrem Hall of Fame’ere.

Tom Brady kunne have indstille sin formidable karriere nu, og han ville blive husket som den nok største nogensinde i NFL’s historie. Men på trods af to ekstraordinære årtier i ligaen, som ingen ville turde drømme om at kunne gentage, finder Tom Terrific stadig nye måder at motivere sig selv på. En ny udfordring i nye omgivelser. Den største nogensinde kan og vil også kun stoppe på toppen. Og toppen er ikke et slutspilsnederlag på hjemmebane til Tennessee Titans. Toppen er Super Bowl. Nummer 7. På Tampa Bays hjemmebane.

Jeg siger ikke, det sker, men chancen er der for Tom Brady. Quarterback for Tampa Bay Buccaneers.

Selv hvis det lykkes for Brady eller Belichick at få succes i de kommende år, vil det ikke være det samme som de sidste tyve år. Magien vil ikke være der. Magien var de to sammen. År efter år. Den trylleformular er nu brudt, og det er mere end svært at se en anden duo replikere den historie, som Brady og Belichick har skrevet sammen.

2020 er historisk på mange måder allerede. Nu også i NFL.

Læs også: Breaking: Tom Brady går på pension. Igen.