Den firedobbelte Pro Bowler Brian Orakpo indstiller karrieren efter 10 sæsoner i NFL.

Efter 10 år i NFL har Brian Orakpo valgt at sige stop. Det annoncerede Orakpo via Tennessee Titans’ hjemmeside efter sæsonfinalen mod Indianapolis Colts.

– Jeg har altid ønsket at kunne stoppe på mine egne betingelser, hvor jeg er sund og glad, fortæller Orakpo og fortsætter:

– Det er en beslutning, der udelukkende blev lavet for at forlade spillet i uden helbredsproblemer. Når man bliver ældre begynder ens krop at tale til en. Dette er første gang, jeg faktisk satte mig og lyttede.

Orakpo startede sin karriere hos Washington Redskins i 2009, hvor han blev valgt som nummer 13 i første runde af NFL-draften. I sine to første sæsoner i henholdsvis 2009 og 2010 blev pass rusheren udtaget til Pro Bowl, ligesom han også blev i 2013.

Efter seks sæsoner hos Redskins tog Orakpo til Tennessee Titans in 2015, og han spillede sine sidste fire sæsoner for Titans. Her blev det til yderligere en tur til Pro Bowl i 2016.

32-årige Orakpo slutter sin karriere med i alt 423 tacklinger, 66 sacks, 31 forsvarede kast og én interception.