Køb NFL GamePass
Forside Philadelphia Eagles Lane Johnson stopper karrieren

Lane Johnson stopper karrieren

0

En æra er slut i Philadelphia: Den sidste af den gamle garde har sagt farvel.

Philadelphia Eagles kan nu officielt sætte punktum for en af klubbens mest succesfulde generationer. Offensive tackle Lane Johnson har indstillet karrieren efter 14 sæsoner i Eagles-trøjen.

Meddelelsen kommer ikke som en total overraskelse. Umiddelbart før opgøret mod Rams blev man klar over, at Johnson ikke ville stille til start af “personlige årsager”. Efterfølgende antydede Brandon Graham, at det lignede en pensionering. Nu er det officielt.

Prøv NFL GamePass gratis

Johnson blev draftet som nummer fire i 2013 fra Oklahoma og har været fast mand på højre side af Eagles’ offensive line lige siden. Han har været udtaget til seks Pro Bowls, to gange på All-Pro-holdets førstehold og har vundet Super Bowl to gange med klubben, i sæsonerne 2017 og 2024. Mange regner ham for en af de bedste højre tackles i NFL’s historie, og en buste i Hall of Fame venter formentlig om nogle år.

Tallene understreger hans betydning. Siden 2016 har Eagles vundet 94 kampe, tabt 41 og spillet én uafgjort med Johnson på banen. Uden ham er facit 15 sejre og 28 nederlag.

Med Johnsons exit er den såkaldte “core four” nu opløst. Jason Kelce, Fletcher Cox og Brandon Graham er alle stoppet før ham, og nu stopper også den sidste af de fire kernespillere, som har båret klubben gennem mere end et årti. De fire stod i spidsen for Eagles’ første Super Bowl-triumf og har i de seneste mange år defineret klubbens identitet: hård, fysisk og bygget op omkring linjerne.

Det efterlader Eagles med et naturligt skifte. Under ny offensiv koordinator Sean Mannion og med en ny offensive linje-træner er holdet allerede i gang med at ændre sit udtryk, og Johnsons farvel gør det endnu tydeligere, at en ny æra venter. At dømme ud fra Eagles’ præstationer indtil videre i år, så kunne holdet også sagtens stå overfor en større genopbygningsperiode efter denne sæson.