Køb NFL GamePass
Forside Karrierestop Adam “Pacman” Jones går på pension

Adam “Pacman” Jones går på pension

0

Den 35-årige cornerback Adam “Pacman” Jones har via en Instagram-video annonceret, at han stopper sin karriere.

Efter 12 sæsoner i NFL har Adam Jones valgt at lægge støvlerne på hylden. Dette offentliggjorde cornerbacken fredag via sin Instagram profil.

Pacman har været arbejdsløs, siden Denver Broncos fritstillede ham tilbage i november. Siden har ingen klubber vist ham den store interesse, og hans beslutning har derfor ikke været helt uventet.

Få NFL GamePass til halv pris

Jones blev valgt med det sjette valg i 2005-draften af Tennessee Titans. Her havde han nogle fine sæsoner, men problemer uden for banen betød, at han blev suspenderet hele 2007-sæsonen og fritstillet af Titans. Han havde dernæst et enkelt år med Cowboys, før han igen var ude af NFL i 2009.

2010 blev et vendepunkt. Her skrev Pacman Jones kontrakt med Cincinnati Bengals, og under Marwin Lewis spillede han sin bedste bold. Han var hos Bengals i otte sæsoner og blev i 2014 udnævnt til All-Pro holdet.

Jones slutter sin karriere med 17 interceptions, fem punt-return touchdowns og en indtjening på små 40 millioner dollar.