NFL giver karantæne til Dre Greenlaw

0

Et verbalt sammenstød med hoveddommeren har kastet en karantæne af sig for Dre Greenlaw.

NFL har givet Broncos linebacker Dre Greenlaw en enkelt kamps karantæne for en hændelse i slutningen af kampen mod Giants.

Netop som Broncos havde leveret et kæmpe comeback og sparket det afgørende field goal, stormede Dre Greenlaw mod hoveddommeren Brad Allen. Her kunne man tydeligt se, at Greenlaw havde et par ting som han gerne ville sige til dommeren. Du kan se sekvensen herunder:

NFL har selv argumenteret for karantænen ved at udtale, at Greenlaw “truede dommeren verbalt”.

Dermed må Broncos klare sig uden deres talentfulde linebacker i weekendens opgør mod Dallas Cowboys. Kampen i søndags var endda Greenlaws første i Broncos-uniformen, da han måtte sidde ude i de første seks uger pga. en skade i lysken.