Commanders-profil får karantæne efter slag

0

Daron Payne er blevet suspenderet i én kamp for at slå Lions-stjernen Amon-Ra St. Brown i hovedet.

Sportslig spænding var der ikke meget af på Nordvest Stadium, da Detroit Lions smadrede Washington Commanders i går aftes dansk tid. Dog var der sjove jubelscener, den amerikanske præsident på lægterne og lidt ond stemning mellem holdende. Og det sidste har nu kastet en karantæne af sig.

For ikke engang 24 timer efter kampen har NFL givet Daron Payne en karantæne til næste spilleuge, hvor Commanders rejser til det europæiske for at møde Miami Dolphins i Madrid.

Det skyldes en hændelse i anden quarter, hvor Lions-receiveren St. Brown kom i verbal infight med den store defensive tackle, der til sidst blev kvitteret med en omgang Payne i hovedet.

Dommerne opfangede situationen og smed Commanders-profilen ud af kampen, og nu kommer han altså heller ikke i spil på søndag mod Dolphins.

NFL argumenterer for, at hændelsen strider imod deres “forståede principper for god sportmandsskab, hvilket forbyder at slå eller svinge mod og ramme hovedet eller nakken på en modstander.”

Desuden kommer Payne ikke til at modtage løn indtil karantænen ophører den 17. november.

Se også: De fedeste spil fra søndag – uge 10