Chiefs vil have nyt stadion, og det kan betyde, at klubben rykker til en anden stat.

Mange er forvirrede over Kansas City. Hvor er det nu egentlig lige byen ligger? Ja, selv forhenværende præsident Donald Trump fik placeret Kansas City i Kansas.

Men faktum er, at langt størstedelen af byen ligger i Missouri, og det gør både Chiefs træningsanlæg, hovedkontor og Arrowhead Stadium også.

Men nu kan det være, at Kansas City Chiefs rent faktisk kommer til at spille i Kansas.

Medlemmer af statens “folketing” støtter offentligt overvejelser om finansiering af et nyt stadion til Chiefs, der har ytret utilfreds med alderen og kvaliteteten af Arrowhead og har truet med at flytte, hvis ikke Kansas City hjalp til økonomisk med at bygge et nyt mere tidssvarende stadion, der samtidig kan tjene flere penge end det nuværende.

Fortalere i staten Kansas for at bringe Chiefs over grænsen fra Missouri ser en stor mulighed i at stjæle holdet og har bogstaveligt talt navngivet deres gruppe efter en turnover i football.

Den nyoprettede gruppe kalder sig selv Scoop and Score (slang i football for at samle en fumble op og løbe den ind til touchdown), og arbejder målrettet på at få Chiefs over grænsen og samtidig sørge for at finansieringen er på plads.

Gruppen har sendt et brev til Chiefs’ ejer Clark Hunt, hvor de skriver: “Med vores strategiske placering, en levende fanbase, robuste økonomiske incitamenter og enestående (politiske) værktøjer til rådighed, er vi klar til at gøre Kansas City Chiefs endnu stærkere”.

Chiefs har endu ikke svaret gruppen, men Hunt sagde tilbage i april: “Fremadrettet kan det give mere mening for os at være i et nyt stadion”, og han tilføjede, at det enten kunne være åbent som nu eller overdækket.

Chiefs har spillet på Arrowhead siden 1972, og den nuværende lejekontrakt løber til begyndelsen af 2031.