Kansas City Chiefs-quarterback er suverænt blevet kåret til den mest værdifulde spiller i 2018-sæsonen foran Drew Brees.

Patrick Mahomes er den mest værdifulde spiller i NFL for 2018-sæsonen.

Den 23-årige Kansas City Chiefs-quarterback blæste alle bag over i grundspillet med hans sindssyge armstyrke,  præcision, atletiske evner og ikke mindst kast fra umulig vinkler, der førte Chiefs til første-seed i AFC med 12 sejre. Den unge quarterback kastede for 5.097 yards og blev den blot tredje spiller nogensinde efter Peyton Manning og Tom Brady til at kaste for 50+ touchdowns i en sæson.

Patrick Mahomes kastede to touchdowns eller flere i 14 ud af 16 grundspilskampe, og selvom han endte med hele 50 touchdowns, kastede han blot 12 interceptions.

***LÆS OGSÅ: Mahomes er sæsonens bedste offensive spiller

Mahomes høstede hele 41 af de 50 stemmer. New Orleans Saints-quarterback Drew Brees fik de resterende ni stemmer. Den unge quarteraback løb også med titlen som sæsonens bedste offensive spiller.