Sagen mod Tyreek Hill er ikke længere aktiv. Derfor vender receiveren med stor sandsynlighed tilbage inden holdets træningslejr starter i slutningen af juli.

Tyreek Hill blev tidligere på året anklaget for at have skadet sin 3-årige søn, og da der dukkede lydoptagelser op af Hill, der truer kæresten med vold, troede mange, at hans dage var talte i NFL.

Læs også: Lydoptagelse af Tyreek Hill anklager ham for vold mod søn

Men anklager Steve Howe har nu lukket sagen. Der har ikke været tilstrækkelige beviser i sagen til at kunne for at kunne køre en sag mod Tyreke Hill, og medmindre at nye beviser dukker op, vil Hill hverken blive dømt eller anklaget for noget.

Howe sagde i sit statement, at han var overbevist om at Hill var skyldig, men at sagen kun faldt til jorden på grund af mangel på uomtvistelige beviser. Hill er dog ikke sluppet helt fra myndighedernes søgelys. Der kommer til at være en form for efterspil, hvor barnets velfærd sikres.