Den amerikanske nyhedsstation KCTV5 er kommet i besiddelse af en lydoptagelse, der indikerer, at Tyreek Hill er skyldig i at brække armen på sin søn, slå ham i maven, slå ham med et bælte og true kæresten Crystal Espinal.

I midten af marts dukkede en sag op, hvor Tyreek Hills søn skulle have brækket armen i hjemmet. Politiet var blevet tilkaldt og gik i gang med at undersøge sagen. For få dage siden fortalte politiets anklager, at der ingen anklager vil blive rejst i sagen, der manglede beviser.

Nu er der dog kommet en lydoptagelse mellem Tyreek Hill og kæresten Crystal Espinal frem, og det ser ikke godt ud for Tyreek Hill. I optagelsen skulle der blandt andet blive sagt, at Hill “Får sønnen til at fjerne sine arme, så Hill kan slå sønnen i maven. Derudover truer han kæresten, mens kæresten fortæller at sønnen har fortalt hende, at Hill var manden, der brækkede sønnens arm.

Optagelserne skulle nu være givet til statsanklageren, som kan vælge at genoptage sagen. Chiefs’ stjernereceiver blev draftet i femte runde tilbage i 2015, selvom Hill havde en sag fra college, hvor han skulle have taget kvælertag på Crystal Espinal og slået hende i maven.

NFL har ikke meldt noget ud om Tyreek Hill, men kan sanktionere en karantæne for brud på ligaens adfærdspolitik, selv hvis ikke politiet starter en sag op.