Der var ganske enkelt klasseforskel på de to holds angreb da Texans slog ineffektive Jaguars med 20-3 og dermed sikrede sig tredje seed og AFC South titlen.

Det var ikke just den kønneste kamp da Texans besejrede Jaguars hjemme. Men de fik hvad de kom efter og slap fra kampen uden nogen skader.

Blake Bortles var egentlig blevet bænket til fordel for Deshaun Kizer, men har gjorde comeback i dette opgør. Det var dog ikke just nogen dans på roser. Jaguars angreb var decideret ynkeligt. I første halvleg havde de i alt 37 yards på angrebet og vi skulle hen sent i 4. quarter før de krydsede grænsen for 100 yards. 

En af grundene til at JJ Watt især havde en dårlig dag på kontoret var JJ Watt der sluttede en flot sæson af på ganske fornem vis. Udover at han havde 1,5 sack så fik han hele kampen igennem lagt godt pres på Blake Bortles. Den ene af de sacks fik han endda slået bolden løs som det kan ses her.

Deshaun Watson kastede ingen touchdowns men han løb til gengæld 1 selv. Dermed holder han stadig liv i hans stime hvor han har enten kastet eller løbet en touchdown selv i nu 23 kampe i streg.

Jalen Ramsey havde godt styr på DeAndre Hopkins i det første møde tidligere i sæsonen hvor han holdt Hopkins til 50 yards og tre grebne bolde. I dag kunne han dog ikke holde Hopkins i skindet, der sluttede med en fantastisk kamp hvor han greb 12 bolde for 147 yards. Med det kom han med i et fornemt selskab bestående af kun 3 spillere der har grebet mindst 100 bolde, over 1500 yards og 10 touchdowns i 2 eller flere sæsoner.

For Texans er det dog lidt bekymrende at man igen er så afhængige af en god kamp fra Hopkins, og spørgsmålet er, om det er nok til at nå langt i slutspillet, eller om modstanderne finder en måde at lukke ham ned på.

I forhold til netop slutspiller betyder dette at Texans nu på hjemmebane kan se frem til endnu et divisionsopgør. De står nemlig til at møde vinderen af den sene kamp mellem Colts og Titans, der får sjette seed og altså dermed vil skulle op imod Texans.