Der var meget på spil for begge mandskaber, da Miami Dolphins tog til U.S. Bank Stadium, for at møde Minnesota Vikings. Dolphins der i sidste uge slog New England Patriots, var oppe imod et Vikings’ mandskab, der skulle bruge sejr, for fortsat at kunne styre sin egen skæbne. Det blev Vikings’ der trak det længste strå. Kampen endte 41-17.

Med fyringen af Minnesota Vikings offensive koordinator John DeFillpo, ventede vi bare på at få besvaret et spørgsmål: Ville Vikings løbe bolden mere med Kevin Stefanski som offensiv koordinator?

Skal man tage den kamp så et tegn på det nye angreb, så er svaret: Ja, og det virkede.

Recepten var faktisk helt klar. Der var ikke så mange tricks i ærmet, der var ikke mange spillere der blev sendt i “motion”, angrebet stillede bare op, og løb bolden solidt.

Hele 38 gange løb Vikings’-angreb bolden, og holdets ellers noget tvivlsomme offensive linje spillede deres bedste kamp i denne sæson.

Runningbacken Dalvin Cook var kampens helt store oplevelse, og befandt sig som en fisk i vandet i Stefanski’s angreb. Cook viste både eksplosivitet, styrke og godt overblik.

Allerede otte minutter inden i andet quarter havde han over 100 samlede yards og et touchdown.

Det blev også Cook, der for alvor lukkede kampen på dette flotte løb:

På baggrund af en Kirk Cousins interception, der endte i et touchdown, og som skabte et mindre momentumskift, var Vikings’-forsvar i midten af kampen, ved at lukke Dolphins ind igen.

Men jo længere vi kom ind i kampen, jo bedre blev forsvaret, og jo flere sacks indkasserede Vikings’ skræmmende gode forvarslinje.

Forsvaret endte med at sacke Ryan Tannehill hele ni gange, og var bestemt afgørende for kampens udfald.

Vikings har stadig sin Wild Card plads, og kan stadig selv afgøre sin slutspilsskæbne.

Dalvin Cook sluttede kampen med med 136 løbeyards, to touchdowns og gennemsnit på 7,2 yards pr. løb.