I New Orleans gav to af ligaens bedste angreb hinanden kamp til stregen, men det var Saints’ forsvar, der forcerede to afgørende turnovers i fjerde quarter, hvilket sikrede New Orleans Saints en 31-28 sejr og hjemmebanefordel igennem hele NFC-slutspillet.

Pittsburgh Steelers var næsten tvunget til at vinde, hvis slutspilshåbet skulle bevares, mens New Orleans Saints med en sejr kunne sikre sig hjemmebanefordel hele vejen igennem NFC-halvdelen af slutspillet. Der var kort sagt lagt op til en klassiske i New Orleans, og kampen skuffede ikke.

De to stærke angreb viste prøver på kvaliteten kampen igenne, men selvom Steelers’ angreb var velkørende i anden halvleg, endte de med at koste Steelers kampen. To dyre fumbles i fjerde quarter satte en kæp i hjulet på Steelers’ forsøg på først at lukke kampen og siden at udligne, og så kunne Saints sikre sig kampen med scoren 31-28.

Kampen startede med et Steelers field goal, men derefter var det Saints’ angreb, der først fandt end zone. Efter en ganske tvivlsomt pass interference på en fjerde down, kunne Mark Ingram score kampens første touchdown. Efter endnu et Steelers-field goal, stod Saints også for kampens andet touchdown, da Ingrams runningback-makker, Alvin Kamara, kort tid efter fandt end zone for en 14-6 føring.

Steelers var pressede på dette tidspunkt, men så sammensatte Big Ben og kompagni et 97 yards touchdown-drive, hvor runningback Jaylen Samuels stod for de sidste par yards. Efter en two point conversion var der udlignet, og efter et field goal til Saints kunne de to hold gå til pausen ved stillingen 17-14 til Saints.

Saints’ angreb fortsatte det gode spil efter pausen, og på halvlegens første drive scorede de aftenens tredje touchdown på endnu et Alvin Kamar-løb. Herfra tog fanden dog ved Steelers-angrebet, og på to hurtige drives satte de 14 point på tavlen. Begge touchdowns stod Antonio Brown for, og stjernereceiveren var konstant et problem for Saints. AB endte dagen med 14 grebne bolde for 185 yards og to touchdowns.

Steelers havde nu al momentum, og deres forsvar begyndte også at bremse Saints’ angreb. Det var dog her, at de dyre fumbles indtrådte. På et tredje down-forsøg på midten af banen fumblede backup-runningback Stevan Ridley bolden, og det startede et utroligt fjerde quarter.

Efter fumblen fik Saints blokeret et field goal-forsøg, og efterfølgende prøvede Steelers et fake punt på midten af banen, men manglede lige den sidste yard. Det gav Saints bolden med cirka fire minutter igen med stillingen 28-24 til Steelers, og langsomt men metodisk flyttede Drew Brees bolden ned ad banen. Til sidt fandt han med halvandet minut igen Michael Thomas i end zone, og så førte Saints pludseligt.

Steelers havde dog masser af tid til at komme inden for field goal afstand, og efter et fantastisk catch af Antonio Brown så det også lovende ud. Pludselig indtraf dagens anden katastrofale fumble for Steelers, da JuJu Smith-Schuster med 30 sekunder tilbage af kampen fumblede bolden, netop som Steelers var nået tæt nok på til at sparke et potentielt udlignende field goal.

https://twitter.com/VersaceBoyEnt/status/1077005926178148352

Den fumble afgjorde kampen, og Saints kan derfor gå ind i slutspillet med første seed og hjemmebanefordel hele vejen igennem slutspillet i NFC-halvdelen. Nederlaget betyder også, at Steelers mistede førstepladsen i AFC North, og Steelers’ mest realistiske chance for slutspillet er nu en sejr i sidste spillerunde mod Bengals samt et Ravens-nederlag til Cleveland Browns.

Nævneværdige statistikker

New Orleans Saints
Drew Brees: 27/39 for 326 yards og 1 touchdown
Alvin Kamara: 7 løb for 23 yards og 2 touchdowns. 4 catches for 82 yards
Michael Thomas: 11 catches for 109 yards og 1 touchdown

Pittsburgh Steelers
Ben Roethlisberger: 33/50 for 380 yards og 3 touchdowns
Antonio Brown: 14 catches for 185 yards og 2 touchdowns
JuJu Smith-Schuster: 11 catches for 115 yards og 1 fumble