Baltimore Ravens’ forsvar leverede en magtpræstation, da Los Angeles Chargers blev slået med 22-10 i egen hule.

Baltimore Ravens tog et enormt skridt mod det forjættede slutspilsland natten til søndag dansk tid. Los Angeles Chargers’ frygtede angreb blev pakket sammen, og holdt til sølle 181 kastede yards og 51 løbede yards. Derudover leverede Ravens’ forsvar leverede tre turnovers og fire sacks.

Det var et fysisk og tæt opgør, som først blev afgjort i de døende minutter af fjerde quarter. Som det ses nedenfor rev Ravens’ linebacker Patrick Onwuasor bolden fri fra Antonio Gates, før Tavon Young tog den til huset for et spektakulært touchdown. Onwuasor leverede desuden to sacks og ni tacklinger.

Chargers’ angreb aldrig sin rytme, hvilket – foruden Ravens’ forsvarspræstation – også skyldtes en række stupide flag på vigtige tidspunkter. Således var det kun fjerde gang i Rivers’ karriere, at han sluttede med færre end 200 yards, nul touchdown-kast og minimum to interceptions.

Omvendt leverede Lamar Jackson glimtvise kast, der understregede den unge quarterbacks potentiale i kastespillet. Eksempelvis på dette kast til sin rookie tight end Mark Andrews. Lamar Jackson sluttede kampen med 204 kastede yards, et enkelt kastet touchdown, nul interceptions og 39 løbede yards.

Med sejren avancerer Baltimore Ravens til 9-6, og generobrer det andet wild card i AFC fra Tennessee Titans. Ydermere kan Ravens indtage førstepladsen i AFC North-divisionen, hvis Pittsburgh Steelers snubler ude mod New Orleans Saints i morgen aften. Omvendt led Chargers et bittert nederlag i kampen om AFC West-titlen.