Raiders chokerer og slår Steelers i neglebider

0

Der har været langt mellem sejrene i år for Oakland Raiders, men efter nogle stærke drives i slutningen af kampen, formåde Raiders at overraske alt og alle og slå favoritterne fra Pittsburgh Steelers med 24-21.

Der har ikke været meget at juble over i Oakland i denne sæson. Inden kampen mod Pittsburgh Steelers havde holdet blot vundet to kampe, men i søndagens opgør fik tilskuerne spænding til det sidste og en flot hjemmesejr på 24-21 til Raiders.

Raiders viste fra start af, at de var klar til at byde Steelers op til dans, og det tog dem ganske få minutter, inden Doug Martin løb bolden i end zone til en 7-0 føring. Steelers svarede dog igen med et kort touchdown-løb af Stevan Ridley, og inden pausen scorede JuJu Smith-Schuster også sit første af to touchdowns, hvilket gav Steelers en 14-10 pauseføring.

På dette tidspunkt virkede Steelers i nogenlunde kontrol, men anden halvleg ville få en noget andet udtryk, da Ben Roethlisberger ikke vendte tilbage til sidelinjen fra anden halvlegs start. I første halvleg var Roethlisberger blevet sacket, og han tog sig til ribbenene bagefter. Roethlisberger spillede dog videre, men ribbenene gav åbenbart problemer, og han vendte først tilbage til sidelinjen midt i tredje quarter.

Derfor var Steelers’ angreb overladt til backup Josh Dobbs, og han kunne på ingen måde flytte bolden for Steelers. Raiders’ angreb havde dog også sine problemer, og tredje quarter var derfor uden point.

Selvom Roethlisberger befandt sig på sidelinjen fortsatte Dobbs på banen, indtil Raiders tog en 17-14 føring på et touchdown-kast til tight end Lee Smith med fem minutter tilbage af kampen. Efter sin tilbagevenden viste Big Ben ingen tegn på en skade, og det tog ham under tre minutter at bringe Steelers tilbage i føringen med det andet JuJu Smith-Schuster touchdown.

Raiders’ angreb havde dog fået gang i tingene, og ganske smertefrit førte Derek Carr bolden ned ad banen via et par kast til blandt andet Seth Roberts og Jared Cook. Med 30 sekunder igen stod Raiders overfor en fjerde down på Steelers’ seks-yard linje, og Derek Carr skuffede ikke, da han fandt en overraskende fri Derek Carrier for et touchdown og en 24-21 føring.

Med omkring 20 sekunder igen tænkte alle, at kampen var ovre, men Steelers-angrebet sammensatte et perfekt spil. James Washington greb bolden 15 yards nede ad banen og kastede den derefter bagud til JuJu Smith-Schuter i fuld fart, der løb bolden hele vejen ned til Raiders’ 20 yards linje som den resterende tid nåede ned på fem sekunder. Steelers havde dermed overraskende chancen for at udligne og sende kampen i overtid, men kicker Chris Boswell, der havde brændt et field goal tidligere i kampen, gled og brændte det afgørende field goal.

https://twitter.com/SportsQuotient/status/1071926118473711623

Raiders vandt dermed deres tredje kampe i år, mens Steelers tabte deres femte. Raiders ligger stadig sidst i AFC West, mens Steelers fører AFC North med en 7-5-1 record. Det var Steelers’ tredje nederlag i træk, og de møder i de næste to uger New England Patriots og New Orleans Saints.

Udvalgte Statistikker

Oakland Raiders
Derek Carr: 25/34 for 322 yards og 2 touchdowns
Jared Cook: 7 catches for 116 yards
Seth Roberts: 5 catches for 76 yards

Pittsburgh Steelers
Ben Roethlisberger: 25/29 for 282 yards og 2 touchdowns
JuJu Smith-Schuster: 8 receptions for 130 yards og 2 touchdowns
Jaylen Samuels: 11 løb for 28 yards. 7 receptions for 64 yards