Ravens fik 265 yards langs jorden mod Bengals i en tæt kamp, hvor hjemmeholdet dog var det mest dominerende, og udeholdet blev sendt hjem med et nederlag på 24-21.
Søndag blev aftenen, hvor vi fik årets sidste førsterunde quarterback at se som starter. Lamar Jackson, som Baltimore tog med det sidste valg i førsterunde i forårets draft, var at finde bag center denne aften på M&T Bank Stadium. Flacco måtte sidde ude med en skade i hoften, og han lignede bestemt ikke en tilfreds mand.
Even on the bench Joe Flacco’s hair remains elite pic.twitter.com/TsxfP27exU
— trey wingo (@wingoz) November 18, 2018
Bengals lagde ud med en hurtig tre og ud, inden Jackson skulle føre sin første angrebserie som starter for Ravens. Havde man glædet sig til at se ham kaste bolden, blev det dog ikke på dette drive. Drivet varede elleve spil, alle på jorden, og sluttede med et syv-yard touchdown af Alex Collins.
Touchdown drive on Lamar Jackson's first drive of his NFL career! He didn't throw a single pass, but ran 5 times for 46 yards.
— Ryan Mink (@ryanmink) November 18, 2018
Det var generelt ikke en skøn kamp fra nogle af holdene, og det blev til hele syv angrebserier på under 6 spil med dertilhørende punts. Det var altså to hold, der fulgte hinanden godt og det var også temaet kampen igennem. Der var ikke nogle af hingstene, der for alvor kunne trække fra.
Inden halvleg havde Andy Dalton ført Bengals ned ad banen, hvor Joe Mixon løb i endzone fra 1-yardlinjen. Samtidig havde Justin “Tordenfod” Tucker sat to spark i mellem stængerne og Ravens gik til halvleg med en 13-7 føring.
Joe Mixon scores his 6th TD of the year and then plays the piano.#OUDNA | #Soonerspic.twitter.com/LOlTAq9mnT
— Sooner Gridiron (@soonergridiron) November 18, 2018
Starten af tredje quarter stod dog i tigrenes tegn, og Bengals kom hurtigt ud af starthullerne. Jackson, der stod bag et forventeligt simpelt angreb, kaster en grim interception lige i favnen på Bengals’ safetien Shawn Williams. Dalton tog over på Ravens 32-yardlinje, og skulle kun bruge fire forsøg før han fandt tight end Matt Lenglet. Det sendte Marvin Lewis foran 14-13 mod sin gamle arbejdsgiver.
EKU’s Matt Lengel @Colonel82 just caught a touchdown pass for the Bengals in Baltimore!!
That’s his second career TD catch!!! @EKUFootball pic.twitter.com/A9AhiF4Lll— Register Sports (@RichmondRsports) November 18, 2018
Dalton var dog ikke helt færdig med at trække den røde riffel og skyde med skarpt. Efter endnu turnover fra Ravens’ angreb, denne gang på et mislykket forsøg på at konvertere en fjerdedown, fandt Dalton sidste års top 10-valg, John Ross, der smukt og aggressivt sikrer Bengals en 21-13-føring.
https://twitter.com/schrayguy/status/1064250729009954816
Desværre for Bengals har deres forsvar været noget hullet i år, og tillod på aftenen som nævnt 265 yards langs jorden, og 403 yards i alt. 10 spil skulle Jackson bruge før Ravens igen var i endzone. Denne gang blev bolden dog kastet i løbet af angrebet, men det var en endnu en scoring på jorden. Denne gang var det rookie-runningbacken Gus Edwards, der scorede på et 11-yard løb. Edwards konverterede også forsøget på to point, og kampen var nu helt lige.
Gus Edwards. The U.*#NFLU | #ItsAllAboutTheU pic.twitter.com/rVKihpfHLW
— GO ‘CANES! (@83_87_89_91_01) November 18, 2018
I en lige kamp er det godt at have en god kicker, og Ravens har ligaens bedste kicker i Tucker. Det blev udslagsgivende for kampens resultat, selvom Bengals har også en habil kicker i Bullock. Han missede nemlig et 52-yard field goal i fjerde quarter, mens Tucker sænkede sit 56-yard forsøg i første halvleg. Fritidsoperasangeren scorede kampens sidste point, da han sendte læderet i mellem stængerne fra 24-yards ude.
Bengals fik en sidste chance for at tage sejren eller sikre overtid. Kraften var dog ebbet ud af den røde riffel, løbespillet var en non-faktor ikke hele aftenen, og Cincinnati må se sig besejret efter et fejlslagent forsøg på en fjerdedown. Ravens kunne lade tiden løbe ud og Lamar Jackson er nu 1-0 som starter for Ravens.
Bengals må se rivalerne kravle op på andenpladsen i AFC North, selvom begge hold er 5-5. Ravens er nemlig bedre i konferencen.
Væsentlig stats:
Ravens
Lamar Jackson 13/19 for 150 yards, 1 INT, 27 løb for 117 yards
Gus Edwards 17 løb for 115 yards, 1 TD
Willie Snead Jr., 5 grebne bolde for 51 yards
Bengals
Andy Dalton 19/36 211 yards, 2 TDs, 2 løb for 29 yards
Joe Mixon 12 løb for 14 yards, 1 TD
Tyler Boyd 4 grebne bolde for 71 yards







