James Conner var ustoppelig i anden halvleg, da Pittsburgh Steelers trak fra et tamt Cleveland Browns-hold. Conner sluttede kampen med over 200 yards i en 33-18 sejr.

Pittsburgh Steelers har ikke savnet Le’Veon Bell i år, og det skal tilskrives en stærkt spillende James Conner. Mod Browns stod Conner for 202 yards og to touchdowns, da Steelers tog deres tredje sejr i træk med 33-18 over Cleveland Browns.

Favoritterne fra Pittsburgh kom ellers sløvt fra start og fik ikke en eneste første down i hele første quarter. Browns var lidt bedre kørende og udnyttede det til at få en 6-0 føring blandt andet efter en interception fra Ben Roethlisberger.

Det blev dog den sidste føring, Browns havde i kampen, for fra andet quarters start stod der Steelers på resten. To touchdown-kast til Antonio Brown gav Steelers en 14-6 føring ved pausen, og herfra tog James Conner langsomt over, selvom Steelers nærmest forærede Browns et touchdown pga. en af årets største special teams-blundere.

Denne blunder gav Browns et touchdown, der lukkede hullet til en 17-12 Steelers-føring, men herfra lukkede James Conner kampen. Flere store løb førte Steelers til et par udbyggende touchdowns, og Browns-forsvaret virkede til at være løbet tør for kræfter, da vi ramte fjerde quarter.

Browns-angrebet var ikke i stand til at komme med et modsvar, og generelt fortsatte holdets offensive problemer. Quarterback Baker Mayfield rundede først 100 yards i fjerde quarter, og sluttede kampen med blot 180. Rygterne gik inden kampen på, at Browns kunne fyre offensiv koordinator Todd Haley, hvis angrebet ikke blev bedre, og det ville være syndt at sige, at det blev.

Udvalgte statistikker:

Pittsburgh Steelers
Ben Roethlisberger: 24/36 for 257  yards, 2 touchdowns og 1 interceptions
James Conner: 24 løb for 146 yards og 2 touchdowns. 5 catches for 66 yards.
Antonio Brown: 6 receptions for 74 yards og 2 touchdowns

Cleveland Browns
Baker Mayfield: 22/36 for 180 yards, 2 touchdowns og 1 interception
Nick Chubb: 18 løb for 65 yards
Jarvis Lnadry: 8 catches for 39 yards.