Forrygende Kerryon Johnson førte an i Lions-triumf

0

Kerryon Johnson løb for 158 yards, da Detroit Lions besejrede Brock Osweiler-anførte Miami Dolphins med 32-21.

For anden kamp i træk startede Brock Osweiler for Miami Dolphins, da Florida-mandskabet jagtede sin femte sæsonsejr på hjemmebane mod Detroit Lions.

I sidste uge lykkedes det for Osweiler at nedlægge et NFC North-hold i Chicago Bears, men denne weekend gik den ikke. Matthew Stafford var den bedste quarterback på banen, mens Lions’ førsteårs-runningback, Kerryon Johnson, sprintede forbi Dolphins og sikrede Lions en sejr på 32-21.

Johnson løb for hele 158 yards på blot 19 løb deriblandt et på 71 yards, hvor han med sin topfart rundede 34 kilometer i timen, hvilket er det tredjehurtigste løb af en spiller i denne sæson.

Generelt var gæsternes løbeangreb ekstremt dominerende og den grundlæggende årsag til sejren. I alt 248 yards tilbagelagde løverne langs jorden, da LeGarrette Blount bidragede med 50 yards og Golden Tate med 30 yards på et enkelt løb.

Samtidig spillede Matthew Stafford en fejlfri kamp ved at ramme på 18 ud af 22 kast for 217 yards og to touchdowns, mens DE Ricy Jean-Francois sackede Osweiler to gange.

Resultatet betyder, at Detroit Lions nu er 3-3 og melder sig ind i NFC North-ræset, mens Dolphins er 4-3 i AFC East.

Væsentlige stats

Dolphins
Brock Osweiler 22/31 for 239 yards, 2 TD’s
Kenyan Drake 6 løb for 72 yards, 1 TD
Frank Gore 10 løb for 29 yards
Danny Amendola 6 løb for 84 yards

Lions
Matthew Stafford 18/22 for 217 yards, 2 TD’s
Kerryon Johnson 19 løb for 158 yards
LeGarrette Blount 10 løb for 50 yards, 1 TD
Michael Roberts 3 grebne bolde for 48 yards, 2 TD’s