Runningback Aaron Jones var den helt store oplevelse, da Green Bay Packers sendte Miami Dolphins hjem med et nederlag på 31-12.

Green Bay Packers var søndag aften tvunget til at vinde hjemme på Lambeau Field mod Miami Dolphins, hvis forhåbningerne om en plads i slutspillet skulle forblive realistiske.

Selvom det ikke var lige overbevisende eller kønt hele vejen, sikrede ostehovederne sig den tiltrængte sejr efter en solid anden halvleg med cifrene 31-12.

Aaron Rodgers spillede en fin kamp, men den helt store stjerne for Packers var runningback Aaron Jones. Det har hele sæsonen været tydeligt, at Jones er virkelig dygtig, men han af en eller anden årsag ikke fået bolden så meget, som hans kvalitet berettiger til. Mod delfinerne var han ustoppelig. På 15 løb tilbagelagde han 147 yards og scorede to touchdowns og cementerede sin status som en essentiel del af offensiven.

https://twitter.com/schrayguy/status/1061746468132917248

Wide receiver Davante Adams var som sædvanlig Rodgers’ favoritvåben i kastespillet, da han greb begge quarterbackens touchdownkast.

SE OGSÅ: Video: Rodgers til Adams for let TD

Brock Osweiler og co. på Dolphins’ angreb gjorde det okay i flere perioder af kampen, men slutproduktet og den sidste klasse manglede. AFC East-holdet konverterede eksempelvis blot 28 procent af sine tredje downs, tillod seks sacks, gav bolden væk to gange i gode positioner og scorede ikke et eneste touchdown.

Resultatet betyder, at Packers er 4-4-1, mens Dolphins er 5-5.

Væsentlige stats

Packers
Aaron Rodgers 19/28 for 199 yards, 2 TD’s
Aaron Jones 15 løb for 145 yards, 2 TD’s
Davante Adams 4 grebne bolde for 57 yards, 2 TD’s

Dolphins
Brock Osweiler 23/37 for 213 yards, 1 INT
Frank Gore 13 løb for 90 yards
Danny Amendola 7 grebne bolde for 72 yards