Søndagens opgør mellem Browns og Texans bød på en duel mellem to af ligaens mest underholdende unge quarterbacks, nemlig Deshaun Watson og Baker Mayfield.

Cleveland Browns og holdets førstevalg fra draften, quarterback Baker Mayfield, har haft tur i den siden Hue Jackson blev fyret. Tur i den har Texans i den grad også efter med otte sejre i træk, blandt andet på grund af flot spil fra unge Deshaun Watson. Der var derfor lagt op til et brag af en kamp.

Det var dog Watson og hjemmeholdet fra Houston, der med en sikker sejr på 29-13, fik håneretten. Texans er nu også et skridt tættere på slutspillet. Holdet har vundet ni kampe i træk og ligner ikke et hold, man ønsker at møde i januar.

Den eksplosive duel mellem Mayfield og Watson endte altså med at blive noget af en fuser. Mayfield spillede en elendig første halvleg, hvor han kastede tre interceptions. Intet fungerede for Cleveland, der lavede mange fejl. Holdets normalt solide forsvar var heller sig selv.

På den anden side var Deshaun Watson ganske forrygende. Quarterbacken kastede et touchdown for 17. kamp i træk, det er en ny klubrekord. Den unge quarterback har et fremragende samarbejde med receiver Deandre Hopkins, det var der flere glimrende eksempler på i dagens opgør.

Foruden de mange flotte kast fra Watson, var det quarterbackens atletiske evner, der imponerede. Quarterbacken forlængede flere spil med sine ben og undslap flere sacks med vævre, præcise bevægelser.

Browns har været gode til at beskytte deres unge quarterback, og det var de egentligt også i dette opgør mod JJ Watt og Jadeveon Clowney. For tredje kamp i træk tillod holdet ikke et sack. Det bar frugt i anden halvleg, hvor holdet kom op i gear offensivt. Mayfield leverede flere fremragende kast, men flere turnovers og et hav af gule klude mod holdet sørgede for, at et comeback aldrig blev en realistisk mulighed.

Nævneværdige statistikker

Cleveland Browns

Baker Mayfield: 29/43 for 397 yards, 1 touchdown og 3 interceptions

Nick Chubb: 9 løb for 31 yards, 1 touchdown. 3 grebne bolde for 41 yards

Jarvis Landry: 6 grebne bolde for 103 yards

Houston Texans

Deshaun Watson: 22/31 for 224 yards og 1 touchdown, 7 løb for 30 yards.

Lamar Miller: 19 løb for 103 yards, 1 grebet bold for 12 yards

Deandre Hopkins: 7 grebne bolde for 91 yards

Zach Cunningham: 3 tacklinger, 1 forsvaret kast, 1 interception (returneret 38 yards til touchdown)

Ka’imi Fairbairn: 5/5 på field goals (længste fra 53 yards), 2/2 på extra point