Internationale kampe 2026. Sådan spilles de!

0

Der skal spilles hele ni kampe udenfor USA i den kommende sæson, og de seks spilles i Europa.

NFL kommer vidt omkring i 2026, hvor ligaen spiller kampe på ikke færre end fire kontinenter. Vi kender nu alle datoer, hold og spillesteder, der inkluderer to nye lande og byer, når Australien og Frankrig for første gang får en kamp.

Du kan allerede nu købe pakker til de europæiske kampe, men skynd dig for vi har et begrænset antal billetter. Læs mere og køb her.

Der er i alt tre kampe i London, Madrid får igen en kamp, det samme gælder München, og så er Mexico efter flere års fravær endelig færdige med renoveringen af Estadio Azteca, der skal bruges til sommerens VM i fodbold og i efteråret kan byde NFL velkommen tilbage.

NFL: Internationale kampe 2026

StedDatoKickoffKamp
Melbourne Cricket Ground
Melbourne, Aus.
Tors. 10. sept.02:35LA Rams-San Francisco
Maracanã Stadium
Rio de Janeiro, Bras.
Søn. 27 sept.22:25Dallas-Baltimore
Tottenham Hotspur Stadium
London, England
Søn. 4. okt.15:30Washington-Indianapolis (køb rejse)
Tottenham Hotspur Stadium
London, England
Søn. 11. okt.15:30Jacksonville-Philadelphia (køb rejse)
Wembley Stadium
London, England
Søn. 18. okt.15:30Jacksonville-Houston (bedste køb)
Stade de France
Paris, Frankrig
Søn. 25. okt.14:30New Orleans-Pittsburgh (køb rejse)
Santago Bernabéu
Madrid, Spanien
Søn. 8. nov.15:30Atlanta-Cincinnati (køb rejse)
Allianz Arena
München, Tyskland
Søn. 15. nov.15:30Detroit-New England (næsten udsolgt)
Estadio Banorte (Azteca)
Mexico City, Mexico
Søn. 22. nov.02:20San Francisco-Minnesota

I år er der altså ni kampe. NFL arrangerer de otte, mens Jaguars selv står for Wembley-kampen.

Alle skal spille internationalt

NFL-boss Roger Goodell har ved flere lejligheder leget med tanken om, at alle 32 hold skal spille mindst én kamp udenfor USA om året.

I fremtiden vil vi se endnu flere byer rundt om i verden byde sig til – ja København var endda en overgang i spil – og står det til NFL-boss Roger Goodell, så vil ligaen op på 16 kampe på fremmed jord om året.

“Jeg har ofte sagt, at det skal være 16 kampe, så hvert hold spiller en grundspilskamp hver sæson,” sagde Goodell for nyligt til Pro Football Talk.

“Jeg synes, det er et vigtigt mål, vi bør stræbe efter. Jeg tror, vi er på vej i den rigtige retning, både med vores egen vilje, men også med ønsket fra folk i deres lokalsamfund om at have det, og nogle af verdens største byer beder om at få det.” forklarede Goodell.

På Gul Klud har vi allerede lavet rejser til alle kampene i Europa sammen med vores faste rejsepartner Football Travel, og du kan allerede nu købe pakker til de populære kampe i Madrid, Paris og München.

Nye hold og en division i Europa

Og det stopper ikke her. NFL kunne fortsat godt se den internationale ekspansion inkludere et hold eller måske en hel division udenfor USA:

“Jeg tror, der er byer, der kunne støtte et NFL-hold. Vi er stadig i et tidligt stadie, så jeg udelukker ikke en international udvidelse. Jeg anser det for meget sandsynligt, at det en dag bliver virkelighed,” sagde Roger Goodell i et interview med Westwood One Sports.

Den seneste udvidelse af NFL skete i 2002 med optagelsen af Houston Texans. Dermed nåede NFL op på en perfekt struktur med 32 hold, og ligaen blev omorganiseret med otte divisioner og fire hold i hver. Udvidelsen med et nyt hold eller måske en hel international division ligger derfor nok ikke lige i den nærmeste fremtid.