Lars’ Mock Draft

0

Så er det lige om lidt at årets NFL Draft begynder. Klokken 02:00 natten til fredag sparker Roger Goodell festen i gang! Jeg giver her mit bedste bud på hvordan årets draft forløber sig.

1. Los Angeles Rams
QB Jared Goff, California

Det helt rette valg som Los Angeles Rams vælger her. Den bedste quarterback i draften går som den første spiller.

2. Philadelphia Eagles
QB Carson Wentz, North Dakota State

Eagles har store planer med Wentz. Ellers trader de sig ikke så højt op, selv med en Sam Bradford og Chase Daniel ombord som tager sin del af holdets cap room.

3. San Diego Chargers
OT Laremy Tunsil, Ole Miss

Det er muligt det ikke som sådan er et stort need hos Chargers, men jeg har svært ved at se dem gå forbi Tunsil. De skal bruge hjælp på linjen, og med en så talentfuld spiller som Tunsil lader man ham ikke falde forbi.

4. Dallas Cowboys
DB Jalen Ramsey, Ohio State

Jeg tror valget her bliver Jalen Ramsey, selvom både Myles Jack og Joey Bosa er stærkt inde i kampen. Ramsey har bare hele pakken, og har ingen pletter overhovedet på sit CV.

5. Jacksonville Jaguars
DE DeForest Buckner, Oregon

Buckner er præcis sådan en defensiv end som Gus Bradley vil elske at have på sit hold – ligesom han dækker et behov som Jaguars har op til draften. Buckner passer bedre til Jaguars end Joey Bosa gør.

6. Baltimore Ravens
DE Joey Bosa, Ohio State

Passrush er et stort problem hos Ravens hvor Elvis Dumervil og Terrell Suggs efterhånden er oppe i årene. At lande Bosa hér, vil Ravens bestemt ikke klage over.

7. San Francisco 49ers
QB Paxton Lynch, Memphis

Mon ikke Colin Kaepernick bliver tradet væk til Denver Broncos, hvilket vil efterlade 49ers med Blaine Gabbert. Chip Kelly får sin fremtidens mand i Paxton Lynch her.

8. Cleveland Browns
QB Connor Cook, Michigan State

Jeg vil grine hele vejen i banken hvis Browns tager denne beslutning. Men ikke desto mindre virker Hue Jackson, og resten af Browns-ledelsen låst fast på Cook som sin næste quarterback, og med 49ers’ valg af Lynch her kan Browns føle sig presset til allerede nu at vælge Cook.

9. Tampa Bay Buccaneers
DT Sheldon Rankins, Louisville

Den stærke defensive tackle ender hos Buccaneers hvor han længe har været kædet sammen. Buccaneers havde det svært mod løbet sidste år, og med Rankins ved siden af McCoy har de en stærk midterakse på den defensive linje.

10. New York Giants
LB Myles Jack, UCLA

Igen og igen hører man at Giants, modsat mange andre hold, ikke har et problem med Myles’ knæ. Derfor går den højt talentfulde linebacker også til Giants i dette tilfælde.

11. Chicago Bears
RB Ezekiel Elliott, Ohio State

Elliott har udtalt at Bears elsker ham. Det tvivler jeg som sådan ikke på, og jeg tror da også, de napper ham hvis han er ledig når det er deres tur til at vælge.

12. New Orleans Saints
CB Vernon Hargreaves III, Florida

Saints forsøgte at nappe Josh Norman ombord i sidste uge. Det lykkedes ikke, og i stedet tager de ham de fleste ser som draftens bedste cornerback.

13. Miami Dolphins
CB William Jackson, Houston

For få år siden ramte jeg rigtig med overraskelsen af Ja’Wuan James til Dolphins i 2014-draften. I år føler jeg mig ligeså sikker på de vælger Jackson som de på det seneste har været kædet en del sammen med.

14. Oakland Raiders
LB Darron Lee, Ohio State

Raiders har efterhånden fået et skræmmende hold. De tilføjer den hurtighed som Lee ankommer med, og efterhånden har Raiders mange lovende spillere.

15. Tennessee Titans
OT Jack Conklin, Michigan State

Som jeg nævnte i min gennemgang af Titans’ offseason så forudser Charlie Campbell fra Walterfootball.com at Titans vil gå efter Conklin – også over Ronnie Stanley. Campbell har et godt kendskab til Titans, så jeg vælger at holde fast i Conklin.

16. Detroit Lions
OT Ronnie Stanley, Notre Dame

Lad mig starte med at sige, at jeg tror et hold vil trade sig op for at få Stanley længere oppe i draften, hvis den udfolder sig sådan her. Ikke desto mindre vil Lions klappe i hænderne over udsigten til at få Stanley ombord.

17. Atlanta Falcons
DT A’Shawn Robinson, Alabama

Det var til tider mere end nemt at løbe mod Atlanta Falcons sidste år. Det laver man om på, ved at tilføje store og stærke Robinson fra Alabama som bliver en force lige netop mod løbet.

18. Indianapolis Colts
S Karl Joseph, West Virginia

Karl Joseph er en sleeper til at gå i første runde, grundet hans knæskade. Hans person og spil på banen kan man dog ikke sætte en finger på – og jeg tror Colts vil være mere end glade for at få ham som makker til Mike Adams.

19. Buffalo Bills
QB Christian Hackenberg, Penn State

Plejer Buffalo Bills at være gode til at evaluere quarterbacks? Plejer at de alligevel at slå til – se EJ Manuel? De kædes stærkt sammen med Hackenberg, og jeg tror de napper ham her.

20. New York Jets
DE Shaq Lawson, Clemson

Med det store run som der har været på quarterbacks er Jets nød til at forlænge med Fitzpatrick. I stedet drafter de en af de mest lovende passrushere i draften.

21. Washington Redskins
DE Noah Spence, Eastern Kentucky

Man kan aldrig få for mange passrushere. Spence er samtidig den bedste ledige på mit big board, og Redskins vil prise sig lykkelig over en gardering hvis Junior Galette ikke kommer tilbage på hundrede procent.

22. Houston Texans
WR Will Fuller, Notre Dame

Ja, Fuller. Ikke Treadwell. Ikke Coleman. Ikke Doctson. Fuller er den første wide receiver i dette scenarie. Texans elsker alt ved ham – undtagen hans drops. Dette er dog noget man tror man kan træne ham fra. Fuller giver Osweiler endnu et våben.

23. Minnesota Vikings
WR Laquon Treadwell, Ole Miss

Treadwell falder ikke længere end til Vikings. Der skal mere wide receiver-hjælp til Bridgewater i den kommende sæson, og det sørger Treadwell for.

24. Cincinnati Bengals
DE Kevin Dodd, Clemson

Godt nok er Michael Johnson tilbage på et højt niveau – men ikke desto mindre er der mangel på talentfulde passrushere hos AFC North-mandskabet. Hvis man vil ind og genere folk som Joe Flacco og Ben Roethlisberger som man møder to gange om året, så skal man have gode passrushere.

25. Pittsburgh Steelers
CB Eli Apple, Ohio State

Steelers bliver kædet sammen med Eli Apple massivt. Det er årsagen til jeg giver dem Apple over Mackensie Alexander. Ikke desto mindre er cornerback-hjælp yderst tiltrængt hos Steelers.

26. Seattle Seahawks
OT Taylor Decker, Ohio State

Nej, jeg har ikke glemt Decker. Den talentfulde tackle er bare uheldig som draften spiller sig ud, og falder altså en del. På mit big board er han nummer 17. Seahawks er heldige at Decker falder, så Russell Wilson kan få mere beskyttelse.

27. Green Bay Packers
OLB Leonard Floyd, Georgia

Packers kunne godt bruge en lynhurtig linebacker som kan gå ind og spille flere positioner i Packers’ 3-4 forsvar. Lige netop den type er Floyd.

28. Kansas City Chiefs
WR Josh Doctson, TCU

Chiefs’ luftangreb var meget bedre i sidste sæson end året før. Ikke desto mindre mangler de stadigvæk flere playmakere, og her vil Doctson gå ind og være et frisk pust for Alex Smith.

29. Arizona Cardinals
CB TJ Green, Clemson

Green er en yderst talentfuld back, som kommer fra en position som safety i college, til at fremtiden er på cornerback-positionen i NFL. Cardinals er godt klar over det behov der er for gode cornerbacks i nutidens NFL, og vælger altså Green.

30. Carolina Panthers
S Su’a Cravens, Southern California

Cravens bliver sammenlignet med Troy Polamalu for sin spillestil, og lige netop sådan en type kan de godt bruge til at afløse Roman Harper på deres safety-position.

31. Denver Broncos
DT Jarran Reed, Alabama

Den stærke nose tackle fra Alabama går ind og afløser Malik Jackson hos Denver Broncos. Reed er endnu et ofre for hvordan draften falder ud, og falder fra en placering som nummer 22 på mit big board.

Højst rangeret spillere fra mit big board der misser første runde:
DT Andrew Billings, Baylor (26), WR Corey Coleman, Baylor (27), CB Mackensie Alexander, Clemson (29), OG Cody Whitehair, Kansas State (30), DT Robert Knemdiche, Ole Miss (31), LB Reggie Ragland, Alabama (32), OT Jason Spriggs, Indiana (33), DT Chris Jones, Mississippi State (35), DE Emmanuel Ogbah, Oklahoma State (36), TE Hunter Henry, Arkansas (37) & C Ryan Kelly, Alabama (41)