College-redaktionens sidste mock draft: Med trades!

0

Ventetiden er slut. I nat bliver draften skudt i gang. På collegeredaktionen giver vi her vores bud på, hvordan første runde forløber.

Draften er en af de mest spændende tider på året, hvor college-spillere får deres drømme opfyldt. I år er en særdeles interessant draft, fordi konsensus blandt eksperter er spredt på tværs af spillerne i top 50. Det forventes, at der er stor forskel på, hvordan NFL-holdene har rangeret de individuelle spillere. Måske bliver der valgt navne torsdag nat, som andre slet ikke har i deres top 100.

Det store spænd af talent i draften ligger, ifølge os, mellem pick 20 og midt 40’erne. Her er talentmassen forholdsvis ens, og det kan betyde, at nogle spillere kryber op til første runde, mens andre falder længere ned på dag 2.

Vi har i den seneste uge samlet en masse rygter sammen, og nu er tiden kommet: Det er tid til vores mock draft med trades. Der forventes nemlig høj aktivitet med trades, så vi prøver at se, om vi ikke kan ramme et par af dem rigtig.

Se NFL draften gratis.

1. Las Vegas Raiders
   Der er ingen grund til at overtænke det. Raiders har valgt Mendoza med første valget for måneder siden. Mendoza er en fremragende quarterback, som i løbet af sine sidste to år er 38 touchdowns og 0 interceptions i redzone angreb. Om han kommer til at starte med det samme er uvist, men vi har tiltro til Mendoza kan blive en hæderlig quarterback i NFL.
Gul Kluds pick: Fernando Mendoza, QB, Indiana

2. New York Jets
   Draften begynder rigtig først her. Jets har to valgmuligheder i vores øjne: Tag den prøvede og produktive David Bailey eller tag det mere rå, men vanvittigt spændende talent i Arvell Reese. Eksperterne er ikke enige om valget og det er vi heller ikke. Men et top 30 visit med Bailey blev aflyst for en uge siden, som muligvis indikerer, at de vælger Arvell Reese i stedet. I vores øjne kan de ikke gå galt med hverken af disse spillere.
Gul Kluds pick: Arvell Reese, EDGE, Ohio State

3. TRADE 1: Dallas Cowboys (fra Arizona Cardinals)
   Der er her vores første trade kommer på bordet. Der har længe været rygter om at 1) Arizona gerne vil tilbage i draften og 2) Dallas gerne vil sikre sig en sikker vinder på EDGE efter at have traded Micah Parsons væk. Ruben Bain Jr. kommer muligvis ikke til at falde længere end til Chiefs, så det her er chance for at få Bailey inden Titans nupper ham med næste valg. Arizona får ét af Dallas picks i første runde og deres anden runde valg for at komme op, så det er en win-win situation.
Gul Kluds pick: David Bailey, EDGE, Texas Tech

4. Tennessee Titans  
   Titans står nu med valget mellem at hjælpe Cam Ward eller styrke den nye cheftræners Robert Salehs forsvar. Der har været snak om RB Jeremiyah Love her eller LB Sonny Styles. Der har været sladder i ellevte time om, at Titans måske kigger på receivere også. Det lyder dog for os mest som om, at Titans prøver at trade ned for at få hold, som vil have frit valg på receiver til at komme op. Det tror vi ikke nogen hopper på, og derfor bliver Titans her og hjælper Ward med (for mange) draftens bedste spiller.
Gul Kluds pick: Jeremiyah Love, RB, Notre Dame

5. New York Giants
   Giants har to valg i top 10 på grund af traden af Dexter Lawrence til Bengals. Det betyder, at de lige pludselig har mange flere muligheder. John Harbaugh er ny cheftræner og kunne gå flere veje her. Fordi de nu også har pick 10, så går de med et mere luksus – men på ingen måde et dårligt – valg i Sonny Styles, som hurtigt kan blive en af de bedste linebackers i ligaen.
Gul Kluds pick: Sonny Styles, LB, Ohio State

6. Cleveland Browns  
   Vores tanke fra vores seneste mock draft holder stadig for Cleveland: Den offensive linje er ved at blive rigtig gammel. Hvis de nogensinde skal have en quarterback til at fungere, så skal linjen være stærk. Francis Mauigoa er fantastisk til at beskytte quarterbacken og burde være blandt de spillere, som ville kunne komme ind fra dag 1 og gøre en forskel.
Gul Kluds pick: Francis Mauigoa, OT, Miami

7. TRADE 2: Los Angeles Rams (fra Washington Commanders)  
   Commanders kunne gå flere muligheder her, men røgtebørsen holder aldrig lukket og flere store insiders har været ude og lufte, at Rams kunne være aggresive i denne draft. De mangler en receiver modsat Puka Nacua på den lange bane, og Rams har en tendens til at satse med deres draft picks. (De har lige brugt ét på at få Trent McDuffie fra Chiefs). Washington får Rams’ første runde pick i årets draft plus et anden runde pick næste år.
Gul Kluds pick: Jordyn Tyson, WR, Arizona State

8. New Orleans Saints  
   Saints havde en bedre 2025-sæson, end mange forventede, og fremtiden ser markant lysere med QB Tyler Shough bag roret. De står derfor i en lignende situation som Titans tidligere i runden. De kan hjælpe deres quarterback eller forsøge at forstærke forsvaret. Saints har en stærk safety duo og de draftede tidligere cornerback Kool-Aid McKinstry. Derfor kunne noget tyde på, at det bliver receiver for at give Shough så mange muligheder som muligt for at få et endnu bedre andet år i ligaen. Der går også rygter om, at Saints er et hold, som vil forsøge at komme op efter enten Bailey eller Reese, så hold øje med om det er Saints i stedet for Dallas, som ender med at vælge ved nr. 3.
Gul Kluds pick: Carnell Tate, WR, Ohio State

9. Kansas City Chiefs  
   Nu når vi snakker om hold, som kunne rykke op, så er Chiefs også på den liste. De har, ligesom Dallas, også to første rundes valg i denne draft. I vores version er de dog blevet overbudt af Dallas til at komme op efter Bailey, så de har taget sig til takke med at vente på, hvilke spillere ville komme til dem. Bain er en fremragende spiller, som klart vil kunne hjælpe den defensive linje hos Chiefs.
Gul Kluds pick: Reuben Bain Jr., EDGE, Miami

10. New York Giants (via Cincinnati Bengals)  
    Giants får lov til at vælge en god spiller igen med dette valg fra Bengals. De gik forsvar med Sonny Styles, men nu fokuserer de lidt på angrebet. De har allerede deres quarterback, running back og wide receiver trio. Dog kunne de godt finde på at tage en receiver her også, hvis nu Tate eller Tyson faldt. Nu er det dog tid til at beskytte deres gyldne æg, så det bliver offensiv linje med dette valg.
Gul Kluds pick: Spencer Fano, T, Utah

11. Miami Dolphins  
    Miami har tradet, hvad der føles som hele holdet væk, så de starter på en frisk. Det gælder om at få de bedste spillere på de positioner, hvor manglerne er størst. Cornerback er en af dem, så de får draftens bedste ved at tage Mansoor Delane fra LSU. En fremragende og rolig spiller, som man ville kunne stole på i mange år fremover.
Gul Kluds pick: Mansoor Delane, CB, LSU

12. TRADE 1: Arizona Cardinals (fra Dallas Cowboys)
    Arizona har fundet sig til rette her efter deres trade med Dallas. De har mange muligheder, men med deres quarterback situation meget oppe i luften, så kunne dette være et sted, hvor de taler sig ind i at drafte Ty Simpson. Vi tror dog stadig, at det er lige lovligt tidligt, hvorfor vi tror de tager en kvalitetsposition i Tackle med Monroe Freeling. Freeling er steget på manges draft boards siden slutningen af college sæsonen, så det vil ikke overraske os, hvis han bliver taget her.
Gul Kluds pick: Monroe Freeling, OT, Georgia

13. TRADE 2: Washington Commanders (fra LA Rams via Atlanta Falcons)  
    Washington kunne næste ikke have ønsket sig det bedre – De får flere picks og lander stadig en af de bedste spillere i draften med Caleb Downs. Downs er en bedre spiller end mange af dem, som blev taget før ham, men kombinationen af positionen han spiller samt hans begrænsede atletiske evner, så ender han her. Notre Dame safety Kyle Hamilton endte på samme måde med at glide ned for et par drafts siden, og han har været uhyggelig vigtig for Ravens forsvar. Vi forventer, at Downs har en All-Pro i sin fremtid.
Gul Kluds pick: Caleb Downs, S, Ohio Stae

14. Baltimore Ravens  
    Ravens står overfor to valgmuligheder her i vores øjne. Guard Vega Ioane til bedre at beskytte Lamar Jackson eller en at kaste bolde til i Tight End Kenyon Sadiq. Det bliver spændende at se, hvad den nye cheftræner Jesse Minter og sportschef Eric DeCosta føler mest for, men vores beslutning er, at Vega Ioane vil være det mere sikre valg, som holder Jacksons mere oprejst.
Gul Kluds pick: Olaivavega Ioane, IOL, Penn State

15. TRADE 3: Philadelphia Eagles (fra Tampa Bay Buccaneers )
    Vi er ikke færdige med trades endnu! Hold tungen lige i munden, mens vi forklarer den her. Rygtebørsen har i mange måneder talt om, at receiver AJ Brown vil væk fra Philadelphia. Flere rapporter er også kommet ud med, at AJ Brown faktisk allerede er tradet til New England, men traden først bliver officiel 1. juni på grund af diverse omstændigheder med løn og cap-space. Det betyder, at Eagles mangler en receiver til at matche op med DeVonta Smith. Sadiq er måske en TE på papiret, men han er reelt set en stor receiver, som er enormt dygtig. Panthers kunne være et hold, som nupper ham, og de resterende hold foran Eagles vil muligvis ikke trade ned, fordi de selv ser vigtige spillere på deres board. Derfor er vi endt med denne trade. Bucs får Eagles første runde valg samt et tredje runde valg, som Eagles fik fra Jets. Hvis Eagles i stedet prioriterer offensiv linje end receiver, så hold øje med om denne trade ikke stadig sker, men med OT Kadyn Proctor som målet.
Gul Kluds pick: Kenyon Sadiq, TE, Oregon

16. New York Jets (fra Indianapolis Colts)  
    Jets tradede Sauce Gardner væk for dette valg fra Colts. Afhængig af, hvordan Jets ser cornerback Jermod McCoys knæskade, så kunne han være valget her. Desværre, så lyder det til, at den knæskade er alvorlig. McCoy muligvis ikke kommer til at spille hele den kommende sæson – det vil betyde, at han ikke har spillet fodbold i to år i træk. Det gør, at han nok falder ned i anden runde. Jets kan i stedet tage draftens tredje receiver, som vil være et godt modstykke til Garrett Wilson.
Gul Kluds pick: Makai Lemon, WR, USC

Næste side: Pick 17-32. Lions forbedre deres offensive linje og Vikings vælger en af draftens mest atletiske spillere.