Egholms Klumme er et alternativt perspektiv på NFL. Der er højt til loftet, og kreativiteten overtager god journalistisk skik til et sted, hvor meningen med galskaben kan være svær at finde. 

Klummen udgives i samarbejde med Sportsomnia

Nyder I påskedagene derude? Jeg nyder dem i fulde drag i et sommerhus, så langt vest på, som man kan komme uden skal skulle forlade Danmark. Påsken er miraklernes tid, det er dagene for det mirakel, der vel har haft den største betydning for verdenshistorien. Derfor skal denne klumme handle om det store mirakel. Jeg tænker, at du nu måske er en smule forundret over, at jeg kaster mig ud i at skrive om religion, men bare rolig, så modig er jeg slet ikke, det skal jeg ikke lægge navn til at gøre mig klog på, især fordi det hverken har den store betydning i mit eget liv, men væsentligst så har jeg simpelt sagt en meget begrænset viden om emnet, så jeg vil lade andre klogere og dygtige skribenter gøre sig klog på miraklet der skete for næsten 2000 år siden, og i stedet har jeg fundet en mere nutidig begivenhed, som samtidig er langt vedkommende på en side som denne.

Det skete i de dage…
Overskriften siger vel en del om min religionsviden. Citerer juleevangeliet i påsken. Helt forkert mirakel tænker den mere velinformerede religionskyndige læser sikkert. Og hvis jeg lige skal komme med det sidste statement om min religionsuvidenhed, så har jeg taget citatet fra MC Einer sangen ”Det er jul, Det er cool”, og det er derfor, at jeg gætter på citatet hører til julen. Ikke er ord mere om religion, det lover jeg! Vi skal i stedet til USA for at finde det NFL mirakel, jeg i dag vil berette om.

Vi befinder os i 1982. Spillerne i ligaen er stjerner som Lawrence Taylor, Dan Fouts og Marcus Allen. Få nævnt og en masse glemt. 1982 var dog ikke en helt almindelig sæson, der var en sæson, der i historiebøgerne hovedsagelig vil huskes for de 57 dage, hvor spillerne strejkede og nægtede at spille for deres arbejdsgiver. Hvad var problemet mellem de 2 parter? Det samme som det altid er, de ville have flere penge. Så i næsten 2 måneder blev der ikke spillet hvilket betyd, at sæsonen kun blev på 9 kampe, og det er nok det de fleste erindrer om 82’ sæsonen. Når man kigger lidt nærmere på sæsonen, så falder man dog over et overraskende navn, da der skulle uddeles hæderstrofæer efter den regulere sæson, og det er her vores mirakel skal findes.

Næsten fyret inden sæsonen startede
Det er ikke bare en årets offensive rookie nominering, der var en regulær mirakuløs handling, det var vinderen af årets MVP. Ja, netop det trofæ. Trofæet. Den største hæder man som individuelspiller kan modtage. Den pris der altid gives til de helt store quaterbacks eller andre positionsspillere, der har rekordbrydende sæsoner. Da jeg nu har løftet sløret for, at det var et mirakel, hvem årets vinder blev, kan du jo nok gætte, at det ikke er en spiller på en af de positioner, der får meget tv tid, som løb med prisen, men du tænker måske, det kunne være en center. Jeg tror dog ikke på, at du sidder at tænker på, at en kicker løb med titlen. Skal du også lige have et øjeblik til at læse sidste sætning igen, det skulle jeg i hvert fald, da jeg først faldt over denne historie. Jeg havde svært ved at tro det og blev simpelthen nød til lige at tjekke fakta andetsteds, men den var god nok. En kicker ved navn Mark Moseley blev tildelt titlen som mest værdifulde spiller.

Moseley, der spillede for Redskins, var, som du sikkert har gættet, dog også en god kicker, men ikke en exceptionel en af slagsen. Han havde været udtaget til Probowl i 79, men de følgende 2 sæsoner var det kun blevet til kummerlige 37 ud 63 forsøg fra 3-pointslinien. Han sendte altså ikke bare alle sine fieldgoals ned gennem midten, som man nok burde forvente, når han i 82 ville ende op med MVP trofæet. Sæsonen før havde faktisk været så dårlig, at Redskins havde draften en ny kicker, og Moseley var på kanten til at være arbejdsløs.

Der var derfor en spændende kicker duel i preseason, eller så spændende som en kicker duel nu kan blive, og her trak Moseley sig ud som vinder. Det var dog ikke fordi, at han udspillede- eller sparkede den unge Dan Miller. Nej, han fik lov til at beholde jobbet, fordi Miller selv ikke kunne holde hovedet koldt og brændte et par fieldgoals.   

Resten er historie
Med den ny fundne jobsikkerhed gjorde Moseley sig klar til det, der skulle blive hans bedste sæson nogensinde og faktisk en af de bedre kickersæsoner i historien. Moseley var nemlig tæt på perfektion. Han ramte 20 af sine 21 fieldgoal forsøg, og den han brændte indtraf først i sæsonens sidste ubetydelige kamp. Det betød samtidig at han snuppede rekorden for flest succesfulde forsøg i træk. Det fik selvfølgelig hele USA til at åbne øjnene for Moseley, og pludselig var det hipt at tænde for Redskins kampe for at se, om han kunne forsætte denne fantastiske stime. Stimen blev dog endnu mere betydningsfuld ved, de enormt betydningsfulde spark Moseley eksekverede. Divisionsrivalerne Eagles og Giants blev begge slået af et Moseley spark i sidste sekund. Imod Eagles var han endda på pletten 2 gange, da han både sendte kampen i overtid og i overtiden afgjorde det hele.  Kampen mod Eagles var sæsonens åbningskamp, så Redskins var allerede fra start lykkelige for, at Moseley stadig var deres sparker, og resten er historie, som man siger.

Aldrig igen
Det kommer aldrig til at ske igen, at en kicker bliver udnævnt MVP. Det tør jeg godt garantere, og derfor kvalificerer eksemplet sig i kategorien mirakuløst. Var Moseley imponerende? Ja, det var han uden tvivl, men han brændte stadig 3! ekstra point i sæsonen, så han var langt fra perfekt, det blev dog fortællingen om den perfekte stime, der reddede ham. Alt andet blev glemt. Det samme kan siges om Redskins perfekte forsvar, der stoppede alt og alle i rejsen mod Superbowl trofæet. Det blev bare, i denne afkortede sæson, Moseley, der var på alles læber. Han blev en darling i USA, så ukonventionelt det nu engang var, så blev det bare spændende at følge hans vej mod rekorden. Det der dog havde den største betydning for MVP udvælgelsen, var at strejken forkortede sæsonen. Derfor kom ingen anden spiller i nærheden af de store tal, og fik derfor ikke de fortjente kredit, der var kickerens gevinst, og den afkortede sæson bliver jo ikke nævnt på listen over MVP vindere, så mon ikke Moseley er ligeglad med omstændighederne, når han stolt kigger ned over listen med navne som Unitas, Simpson, Taylor, Elway, Montana, Favre, Manning, Tomlinson, og Brady, og ser sit eget navn stå blandt disse legender med hans arbejdstitel ved siden af: Kicker.