
Hjalte Froholdt er blevet draftet. Men hvor mange penge kommer han egentlig til at tjene ved at spille i NFL?
Hjalte Froholdt blev lørdag aften valgt som spiller nummer 118 i 2019 draften af New England Patriots. Dermed blev han den første draftede dansker siden Morten Andersen og draftede spillere får både løn og en signingbonus. Kontrakten er ikke underskrevet endnu, men hvor mange penge kommer det til at dreje sig om?
Rookies bliver nu om dage mere eller mindre betalt efter et såkaldt rookielønsystem og derfor er det nærliggende at kigge på kontrakten fra sidste års 118. valg – cornerbacken Anthony Averett, der blev valgt af Baltimore Ravens.
Ifølge salary cap- og kontraktsitet Overthecap.com skrev Averett under på en kontrakt, der sikrede ham 661.000 dollars i signingbonus. De 661.000 dollars er ikke sat i sten. Ifølge Nick Korte fra OvertheCap er den forventede signingbonus omkring 723.000 dollars.
2019 – $675.840
2020 – $765.840
2021 – $855.840
2022 – $945.840
Kun de $180.840 kommer til at tælle mod lønloftet.
Fire-års aftale til $810.840 om året i gennemsnit
Bør få i omegnen af $723.360 signing bonus. Signing bonus = eneste garanterede udbetaling.
Med en valutakurs per dags dato omkring kr. 6,69 for en dollar er det lig med cirka 4,8 millioner danske kroner i signing bonus.
Dertil kommer en standard rookieløn i fire år, men intet i den kontrakt er garanteret. Hvis Hjalte er på kontrakt igennem alle uger i de følgende fire år, vil han kunne indløse checks for henholdsvis cirka 3,3-, 3,9-, 4,5- og 5,1 millioner danske kroner.
De første 4,54 millioner kroner er tæt på sikre, og da han formentlig ikke bliver fyret i år 1, virker yderligere 3,3 millioner kroner også ganske sikre. Hvis han formår at spille hele kontrakten ud, vil det være omkring 21,6 millioner kroner værd. Dertil kan blive lagt nogle millioner, hvis han får meget spilletid i enkelte sæsoner.
Tillykke til Hjalte med at drømmen om at blive draftet er gået i opfyldelse. At jobbet efterfølgende er velbetalt er en ekstra fjer i hatten.









