Gul kluds podcast, Det Ovale Kontor, havde tidligere på ugen Hjalte Froholdt med til en snak om blandt andet livet i NFL, Tom Brady og training camp.

Hjalte Froholdt klarede lørdag cuttet, da New England Patriots skulle skære truppen ned til de 53 spillere, holdet må tage med sig ind i NFL-sæsonen. Fynboen forventes at blive reserve på den indvendige offensive linje – guard og center – når det fra den kommende uge går løs.

Gul kluds podcast, Det Ovale Kontor, havde tidligere på ugen endnu engang fynboen med i programmet til en snak om, hvordan det er at være NFL-spiller, Bill Belichick, Cam Newton og meget andet. Hør programmet herunder, eller find Det Ovale Kontor i din foretrukne podcast-app.

Kender du ikke til Det Ovale Kontor? Programmet er lavet af Gul klud-skribenter og udkommer ugentligt året rundt. I løbet af sæsonen leverer Det Ovale Kontor en fyldig optakt til weekendens kampe, så du er helt skarp på, hvad der skal ske, når du sætter dig i sofaen søndag aften for at se bold.