Video: Chiefs sikrer sig 1. seed

0

Amerikansk jul er 25. december, og der var en lille julegave til Chiefs, da klubben sikrere sig 1. seed i AFC-halvdelen.

I den første kamp nogensinde i samarbejde mellem NFL og Netflix, var der lige kortvarigt spænding, da Kansas City Chiefs og Pittsburgh Steelers krydsede klinger. Efter 14-7 ved pausen, gjorde Chiefs dog tingene færdig i anden halvleg og vandt 29-10.

Første-seed giver laaaaang pause

Hvis man ikke vidste, at Patrick Mahomes har en ankelskade, så var det svært at se. Chiefs quarterbacken kastede og løb Steelers forsvaret sønder og sammen, og da kampen var overstået havde Chiefs vundet sin 14. kamp i år.

Til stor jubel kom headcoach Andy Reid efter kampen ind i omklædningsrummet klædt ud som julemanden og kunne fortælle spillerne, at de i julegave fik første-seed i AFC halvdelen, når slutspillet går igang.

Det betyder også, at Chief nu har mindst 24 dage, inden deres næste betydningsfulde kamp, når de efter en friuge træder ind i playoffs i det man kalder divisionsrunden.

I spilleuge 18 møder de Denver Broncos i en kamp, der er noget vigtigere for Broncos, end for Chiefs, der må forventes at spare Mahomes, og også give den defensive stjerne Chris Jones fri, efter han sad ude onsdag med den skade han pådrog sig i lørdag.

Historiske milepæle for Kelce

Tight end Travis Kelce scorede kampens sidste touchdown, da han i 4. quarter gjorde det til 28-10 for udeholdet.

Det var hans touchdown nr. 77 i karrieren, og dermed blev han den mest scorende spiller i Chiefs historie, da han overhalede en anden Chiefs tight end legende Tony Gonzalez, der havde 76 touchdowns for Chiefs.

Kelce jagter en anden af Gonzos rekorder. Antal catches i karrieren af en tight end. Gonzalez greb 1325 bolde i karrieren, Kelce krydsede onsdag aften milepælen på 1000 i karrieren.

Trent McTurnover

Chiefs har en cornerback, der hedder Trent McDuffie. Han er stille og roligt blevet en stor stjerne på et Chiefs-mandskab med et hav af andre stjerner.

For to uger siden lavede McDuffie sin første interception i karrieren. I sidste uge lavede han den anden. Og onsdag aften fremtvang han en fumble i 4. quarter, der reelt afgjorde kampen.

Hvem vinder AFC North?

For 14 dage siden havde Steelers to sejres forspring til Baltimore Ravens i AFC North. Nu har førstnævnte tabte tre kampe i træk, og med en sejr i aften over Houston Texans, kan sidstnævnte overtage 1. pladsen i divisionen.

Begge hold er allerede sikret en slutspilsplads, men vinderen af divisionen er sikret hjemmebane i første runde af slutspillet, mens andenpladsen formodentlig bliver 5. seed og skal til Houston i Wild card runden.

Læs også: Sådan ser slutspillet ud lige nu

Hvad venter der?

Steelers (10-6) slutter af på hjemmebane i 18. og sidste spillerunde i grundspillet mod Cincinnati Bengals, der med en sejr søndag aften over Denver Broncos, kan spille sig tilbage ind i slutspilsbilledet. Bengals udfordring er dog, at Chiefs (15-1) ikke har noget at spille for, når de møder netop Broncos i sidste spillerunde. Vinder Broncos kommer de i slutspillet, og Bengals bliver sorteper.