Tredje runde af NFL bød på underholdning for alle pengene, overraskelser i massevis og en række gode og dårlige præstationer. Se hvem der tager priserne for både de gode og dårlige præstationer i Gul Klud Awards.

Gode præstationer skal belønnes, og hver uge vil Gul Klud uddele fire priser.
Priserne er:
Ugens Guldklud (bedste præstation) 🏆
Ugens Gulvklud (værste præstation) 💩
Ugens Who-klud (Bedste præstation af lavt profileret spiller) 
Ugens Ungdomsklud (Bedste præstation af en rookie) 👶
Ugens Guldklud vil blive afgjort af en afstemning på vores Facebook-side, mens de andre priser bliver afgjort af Gul Kluds skribenter.

Ugens Guldklud🏆

Tom Brady, QB, Patriots Ramte på 25 ud af 35 kast for 378 yards og 5 touchdowns
Stefon Diggs, WR, Titans 8 receptions for 173 yards og 2 touchdowns
Tennesse Titans’ Offensive linje 27 løb for 169 yards (6.2 ypc). Tillod 0 sacks og kun 2 pressures mod den måske bedste defensive linje i NFL.

Vinder: Tom Brady, QB, Patriots

Han er for vild ham den 40-årige Thomas Edwards Patrick Brady Jr. Han tog også prisen i sidste uge, da han molestrerede Saints’ forsvar, og i denne uge havde Patriots brug for hver og én af Bradys kasteyards. Houston Texans pressede nemlig Patriots til det yderste, men da Brady fik bolden med to og et halv minut og manglede et touchdown, så vidste man det bare…. Lidt held med en fumble undervejs, men selvfølgelig leverer Brady det sidste kast med 29 sekunder igen. Og lad os lige tage os tid til at nyde det kast, fantastisk. På et tidspunkt må han vel begynde at slappe lidt af?
 

Ugens Gulvklud 💩

Raiders og Derek Carr, QB, Raiders 128 yards på angrebet. Så lav en total skete kun 1 gang sidste år (Rams). Over Dereks Carrs 6 primetime-kampe er hans ANY/A (et mål for QB effektivitet pr. kasteforsøg) 4.07. Brock Osweilers var 4.34 i sidste sæson. Av.
Baltimore Ravens/Joe Flacco Totalt no-show i London. Var bagud 44-0 i fjerde quarter inden de fik et trøste-touchdown. Flacco ramte på 8 ud af 18 kast for sølle 28 yards og 2 interceptions.
Marcus Cooper, CB, Bears Havde et touchdown i sine hænder, men stoppede af uforklarlige årsager op på de sidste metre. I stedet fik han slået bolden løs af en jagtende Steelers-spiller.

Vinder: Baltimore Ravens og Joe Flacco

WHAT ARE YOU DOING, Marcus Cooper! Kæmpe hjerneblødning (se video nedenfor), men han slipper for gulvkluden, da Bears formåede at vinde alligevel. I stedet rettes fokus mod et hold, der skulle have spillet i London, men må have misset flyveren. Jeg så i hvert fald kun ét hold på Wembleys bane. Spøg til side, så var den præstation fra Ravens’ side helt uacceptabel. Og i særdeleshed var angrebet endnu ringere end det plejer at være. Det var værre end normalt i søndags, men Ravens har et quarterbackproblem. Joe Flacco er blandt ligaens dårligste startere, og det fripas, som han får af mange pga. Super Bowl-sejren, må ophøre.

Ugens Who-klud ❓

Geronimo Allison, WR, Packers 6 receptions for 122 yards og greb den afgørende bold, som sendste holdet i position til det afgørende field goal.
Demario Davis, LB, Jets 12 tacklinger og havde 9 defensive stop (angrebet får færre yards end de gennemsnitlig skal have). 7 af disse stop mod Dolphins mange korte kast.
E.J. Gaines, CB, Bills Tillod kun fire receptions for 39 yards på 12 targets. Havde 6 tacklinger og en interception.

Vinder: Demario Davis, LB, Jets

Jets vandt en footballkamp! Og de gjorde det på overbevisende vis! Jets-forsvaret lukkede fuldstændig ned for et impotent Dolphins-angreb, og en af grundene var linebacker Demario Davis. Han var her, der og alle vegne. Specielt var han en magtfaktor mod Jets’ mange korte kast. Her tillod han meget få yards efter bolden blev grebet, og Dolphins kunne aldrig få den nødvendige rytme. En anden ukendt spiller på forsvaret, der også havde en stor dag, var Terrence Brooks. Han havde to interceptions, selvom han kun spillede halvdelen af holdets defensive snaps. Begge har en andel i denne uges pris, og det føles godt, at kunne give en positiv pris til Jets. Jeg havde frygtet, at de kun ville komme i spil til gulvkluden.

Ugens Ungdomsklud 👶

Kareem Hunt, RB, Chiefs 17 løb for 172 yards og 1 touchdown
Carl Lawson, Edge, Bengals 2,5 sacks og 7 pressures
Jake Elliott, K, Eagles Ramte på 61 yards gamewinner

Vinder: Kareem Hunt, RB, Chiefs

Okay, det begynder snart at blive kedeligt… Tre uger, tre awards; én guldklud og to gange ungdomskluden. Det er næsten for meget, men Kareem Hunt har gang i en fantastisk rookiesæson. Tre uger inde i sin professionelle karriere har han skrevet sig ind i flere rekordbøger, og kun én anden spiller har haft flere scrimmage yards (receiving og rushing) efter de tre første kampe i karrieren. Her får i lidt highlights fra hans fantastiske karrierestart. Det kunne se ud til, at der kommer mange, mange flere.