På et pressemøde i går blev sportsdirektøren hos Green Bay Packers, Brian Gutekunst, spurgt ind til Aaron Rodgers fremtid. Det er et fair og relevant spørgsmål, når man tænker på, at holdet investerede et førsterundevalg (samt et 4. rundevalg for at rykke frem) sidste år i quarterbacken Jordan Love, som indtil nu har set NFL fra sidelinjen.

“Rodgers er vores quarterback i den overskuelige fremtid”.

Det skal tolkes som at Aaron Rodgers i den kommende sæson også er starter for Green Bay Packers.
Alt andet ville da også være mærkeligt. Rodgers kommer fra en af sine bedste sæsoner i karrieren (den bedste ifølge PFF) og Packers kan ikke komme af med ham, da det ville koste holdet mindst $21 millioner dollars mod lønloftet at fritstille eller handle ham.

Så Packers indstiller sig på at starte deres startende quaterback i den kommende sæson, mens sidste års førsterundevalg bruger endnu et af sine værdifulde rookieår på bænken – Og der er ingen udsigt til spilletid, for Rodgers var brandvarm sidste år.

Alt dette vidste hele verden sidste år, da Packers handlede sig frem til #26 valget. Et valg, som man brugte på Jordan Love vel vidende, at man ikke kunne komme af med Rodgers og at man – med al sandsynlighed – var bedre stillet med en hvilken som helst anden spiller.

Læs blandt andet Elmings reaktion her: Elming: Vindere og tabere i første runde

Det må være et af historiens mærkeligste valg.