Er Malik Willis svaret på Packers’ quarterback-problemer?

0
NASHVILLE, TENNESSEE - AUGUST 27: Malik Willis #7 of the Tennessee Titans drops back to pass during a preseason game against the Arizona Cardinals at Nissan Stadium on August 27, 2022 in Nashville, Tennessee. The Titans defeated the Cardinals 26-23. (Photo by Wesley Hitt/Getty Images)

Jordan Love blev skadet i første runde mod Eagles og nu skal backup-quarterbacken i aktion. Bestemt ikke et ønske-scenarie for noget NFL-hold, men slet ikke for Packers de senere år. Måske bliver det anderledes med Willis. 

Green Bay Packers har gennem en årrække været gode til at finde startende quarterbacks. Brett Favre, Aaron Rodgers og nu Jordan Love.

Men de senere år har det haltet, hvis andetvalget skulle i aktion. Selvfølgelig er Jordan Love undtagelsen, men faktisk har Packers general manager Brian Gutekunst og cheftræner Matt LaFleur ikke været specielt gode til at finde quarterbacks. 

Og nu da Jordan Love blev skadet i første runde i Sao Paolo, får vi på søndag at se om Gutekunst og LaFleur har ramt mere rent med Malik Willis. Godt nok har LaFleur været ude og sige at Love stadig er i spil til Colts-kampen, men ifølge den normalt velinformerede avis Milwaukee Journey Sentinel er det kun for at forvirre fjenden. Og den hopper de næppe på i Indianapolis. 

Gutekunst og Packers havde faktisk på papiret mulighed for at hente andre mere rutinerede backup-quarterbacks såsom Taylor Heinecke eller Ryan Tannehill. Men de valgte den nok mest talentfulde i Malik Willis fra Tennessee Titans med en – må man formode – klassisk Packers-plan om at udvikle ham over tid. 

Den tid er lige pludselig blevet meget kort og det bliver spændende at se, hvad Willis kan udrette som starter på søndag. Førnævnte Milwaukee Journey Sentinel er behersket i begejstringen og vil i en analyse onsdag ikke udelukke, at Packers tredje quarterback Sean Clifford også kommer i aktion søndag. Han blev faktisk fyret inden sæsonen sammen med den anden backup-quarterback Michael Pratt, men Clifford er nu hentet ind igen og er vel på den måde et meget godt billede på Packers’ vaklende QB-garderinger.  

Kampen spilles søndag kl. 19 dansk tid og kan ses gratis med NFL Game Pass.