Saints’ Michael Thomas, Raiders’ Cory Littleton og Nick Kwiatkoski, og Ravens’ Marcus Peters har alle skrevet under på restrukturerede kontrakter.

Mange hold i NFL er i et kapløb med tiden for at nå under lønloftet, mens vi også ser en del hold lave tiltag for at skabe mere plads til kommende free agents og draftvalg. Tre af de hold er Saints, Raiders og Ravens.

Saints har restrukteret med stjernereceiveren Michael Thomas, hvilket giver dem et $8,7 millioner mindre cap hit i år. Raiders har foretaget samme handling med linebackerne Nick Kwiatkoski og Cory Littleton, der begge kom til holdet i 2020. Det giver Las Vegas-holdet $7,1 millioner mere at gøre godt med. Den sidste spiller, der i denne omgang har været igennem restruktureringsmøllen er Ravens’ cornerback Marcus Peters. Den ændring giver Ravens $3,5 millioner mere at gøre godt med.

Det melder NFL Networks insider Ian Rapoport.

Både Ravens og Raiders er et godt stykke under lønloftet, så disse træk må formodes at være for at skabe plads til at forstærke holdet eller forlænge med deres nuværende stjerner. Saints er stadig et godt stykke over lønloftet, så restruktureringen er endnu et træk i holdets febrilske kamp for at nå under inden ligaåret begynder.