Los Angeles Chargers’ cheftræner, Brandon Staley, har hentet Sebastian Joseph-Day til den defensive linje, som han kender fra sin tid hos Los Angeles Rams.

Los Angeles Chargers havde problemer med den defensive linje i 2021, men det har de sat sig for at gøre noget ved i 2022.

Læs også: Karakterer fra alle free agency-handler

Tidligere har man sikret sig stjernen Khalil Mack i en trade, og nu kigger cheftræner Brandon Staley mod en gammel kending. Hos sit gamle hold henter Brandon Staley den alsidige defensive linjemand Sebastian Joseph-Day.

Joseph-Day har fået en treårig aftale med en værdi på 24 millioner dollar, skriver Chris Carlin på Twitter.

Sebastian Joseph-Day ble valgt i sjette runde af 2018-draften, og han udviklede sig hos Rams til en rigtig alsidig og dygtig forsvarsspiller, der passede perfekt ind i Brandon Staleys system.

Joseph-Day var fast starter i 2019 og 2020-sæsonerne, men i 2021 missede han en stor del af sæsonen med en brystskade. Han nåede dog at vende tilbage til Super Bowl, hvor han sammen med resten af Rams-holdet vandt Lombardi-trofæet