Joe Staley forlænger med San Francisco 49ers, så han nu er på kontrakt i klubben til og med 2021-sæsonen.

Joe Staley har spillet for San Francisco 49ers, siden han blev valgt som nummer 28 i NFL-draften i 2007, og den erfarne offensive tackle stopper ikke klubben foreløbig.

34-årige Staley har sat sin signatur på en toårig kontraktforlængelse. Det bekræfter San Francisco 49ers.

Før denne forlængelse stod Staleys kontrakt med 49ers til at løbe ud efter 2019-sæsonen. Nu er han imidlertid på kontrakt i klubben til og med 2021-sæsonen. Til den tid har Staley imidlertid også planer om at lægge hjelmen på hylden… måske. Det fortæller han til San Francisco Chronicle.

– Ja, i 2021 har jeg haft en 15-årig karriere, og det er nok længe nok – især for en offensiv linjemand. Men hvem kan sige det med sikkerhed? Jeg vil ikke lukke en dør, lyder det fra Staley.

Hidtil har Joe Staley nået 174 kampe for San Francisco 49ers.