Washington Redskins har skrevet en etårig kontrakt med safety Sean Davis, som kommer til klubben efter fire sæsoner hos Pittsburgh Steelers

Efter 41 starter hos Pittsburgh Steelers på fire sæsoner rykker Sean Davis videre til hovedstatsholdet Washington Redskins.

ESPN’s Adam Schefter rapporterer at holdet har skrevet en etårig kontrakt med den 26-årige safety. Kontrakten har en værdi af fem millioner dollar.

Davis havde flest tackles af alle Steelers-spillere i 2018 (79 styks, heraf 58 solotacklinger), men nåede blot to kampe i 2019-sæsonen, før han røg på injured reserve-listen med en skulderskade.

Sean Davis bliver formentlig Redskins startende free safety ved siden af strong safety Landon Collins.